mandag den 31. juli 2017

Shopping!

Der er blevet shoppet lidt til mig selv i storcenter i går. Der er så mange gode tilbud for tiden!! Så nye sneakers til mig :-)



søndag den 30. juli 2017

"Sidste" feriedag!

Manden og Johan starter op på arbejde og i børnehave i morgen igen, jeg har en uge mere - der skal bruges på en masse praktisk og Johan bliver hentet tidligt. Det er vigtigt for mig han får en blød opstart! Vejret har ikke været noget at råbe hurra for, så vi hyggede i morges med rundstykker til morgenmad, bagefter kørte vi i Kolding Storcenter og shoppede, Johan prøvede en Postmand Per bil og så var lykken jo gjort! Jeg har fået bagt pølsehorn til Johans madpakke og så har vi sluttet dagen af med aftensmad hos mine forældre, vi grillede og der blev leget lidt med morfar på terrassen. Dejlig søndag!




lørdag den 29. juli 2017

Lykken er!

At have gode venner og børn på besøg til lækker mad og vin, at de har lækker dessert med og at børnene bare råhygger hele aften med leg, iPad, snolder og alt hvad der hører sig til. Flere lørdage som dem tak!

fredag den 28. juli 2017

Til søs!

Imens vi var til Grøn koncert igår blev Johan passet hos min mor, og de to har rigtig været på tur. Min søster arbejder på et sejlskib i Hvide Sande, og de kørte derop og var ude at sejle hele dagen. Min mor tog en masse gode billeder af den lille sømand, og moster købte en lille souvenir til ham, et fint lille sejlskib til hylden. Dejligt at han får gode sommeroplevelser med familien også, det varmer!



Grøn koncert!

Traditionen tro, har vi været til Grøn Koncert igår. Det er faktisk kun glippet sommeren 2014 hvor Johan lige var født, ellers har jeg været med i over 10 år i træk! Vi startede med brunch hos os, og rigeligt med øl/Verdi/underbergs inden vi kørte mod pladsen, hvor dem stod på god musik og kolde øl!! En virkelig hyggelig dag, jeg havde lidt savnet noget mere rock på programmet i år; men tilgengæld var LOC ret godt og der var totalt fællessang til Rasmus Seebach inden vi gik den lange vej ind mod byen, totalt trafikkaos med busser og taxaer som altid. Vi var egentlig ret trætte, så efter et enkelt stop på bar tog vi altså på McD og provianterede i stedet. Er heldigvis ikke vildt ramt i dag, meeen er da godt brugt på stemmebåndet!



onsdag den 26. juli 2017

Ebayfund!

Endnu engang har jeg bestilt en Kina-pakke - og været heldig med det jeg har modtaget. Man kan altså gøre et par scoops i ny og næ: solbriller til 15kr og etui til 10kr!


tirsdag den 25. juli 2017

Legeborgen!

Her til formiddag mødtes vi med min kusine og hendes søn, der er to uger mellem ham og Johan og de er bare så gode kammerater - vi tog et smut i legeland, i Legeborgen i Varde. Første gang vi prøver det, og der blev leget for fuld hammer!! Vi havde kaffe på kanden og lidt frokost med og så fik den ellers gas i hoppeborge, rutchebaner og kuglerne. Dejligt at se hvor sjovt de havde det, mødrene prøvede skam også!
Et par super svedige drenge fik en is inden vi kørte hjem, det var en træt dreng der blev puttet i bilen!!





mandag den 24. juli 2017

Dagens fund!

Johan og jeg var et smut nede i byen i dag, der var kræmmermarked på Torvet og det er altid sjovt om man kan finde noget gammel lort/guld.. I dag blev det til en sej børneguitar til Johan, sølle 40kr! Og man kan spille almindeligt på strengene eller trykke på knappen hvor den fyrer en solo af, og det er bare mega fedt synes Johan.. elsker at gøre den slags fund!


søndag den 23. juli 2017

Hjemme igen!

Så er vi retur fra en uge på Rhodos. Hjemturen gik godt, Johan faldt i søvn efter vi havde fået mad i flyet og sov til vi skulle lande - easy!! Det er nu dejligt at være hjemme i vante rammer, ude godt men hjemme bedst! Og skønt at vi ikke er gået glip af godt vejr - håber på at næste uge giver os dejlig dansk sommer!
Med hjem i kufferten har vi ikke det store, Johan mistede sin elskede sovebamse i alt forvirringen, under et busskifte på vej til hotellet, så han har fået en delfin-bamse og ellers er pengene brugt på lækker mad, is og drinks. Dog måtte en "grim" lille souvenir med hjem, køber altid et eller andet på ferier og samlingen byder på en trabant, sparegris, nøgleringe og sådan - og nu en magnet til køleskabet! Som et lille minde om en dejlig ferie! :-)

fredag den 21. juli 2017

Postkort fra Rhodos!

Vi nyder ferien med pool, kolde drinks, lækker mad, blandt andet masser af græske salater - og ja selvfølgelig slikkes der sol når Johan tager en lur et par af dagene endda ved poolen. Vi holder også siesta på værelset, når det blev liiidt for varmt!
En af dagene lejede vi en fed Fiat 500 (min yndlingsbil) og var på rundtur på øen; i den hvide by Lindos, hvor der ikke er biler i de smalle stræder, meget smukt og idyllisk, vi har været oppe i bjergene hvor vi så nogle kilder og gjorde stop og spiste frokost ved et flot gammel hotel på toppen af det højeste bjerg på øen, inden vi kørte videre og så mere smuk natur! Og så har Johan spist is og drukket friskpresset juice i lange baner!!
Charterferie holder 100% og Rhodos bliver ihvertfald besøgt igen, faktisk allerede næste år - hvor vi skal afsted igen, sammen med svigerfamilien. Ja tak! ;-)











lørdag den 15. juli 2017

Johan 3 år!

Så blev vores dreng 3 år, en efterhånden ikke så lille dreng! Han blev vækket med gaver, sang og flag. Familien kom til rundstykker og jeg havde lavet lagkage med biler. Vi har hygget i haven i det gode vejr og der er blevet leget med alle de fine gaver han fik. Så forkælet en dreng. Han fik også en sej cykel!
Simpelthen en skøn dag :-)
Nu skal vi pakke kufferter for i morgen tager vi en uge til Rhodos, dét er lige til at klare!






fredag den 14. juli 2017

Fødselsdagsfejring!

Johan fylder 3 i morgen, men allerede i dag har den stået på fejring. Kusine Clara fylder 8 på søndag, så i år har vi slået deres fødselsdag sammen og det har været en super hyggelig eftermiddag! Min svigerinde havde sørget for det hele, totalt overskudstypen: frugtfigur, muffins, boller og ikke mindst kagemand der var halv dreng/pige med begges navne på! Johan ser meget op til Clara og de hyggede helt vildt. Han har fået nogle rigtig fine gaver og gik i gang med at lege med den store bil med det samme vi kom hjem og helt ind til han skulle i seng. Dejlig omgang fødselsdagsfejring - i morgen står den atter på fejring på selve dagen!




torsdag den 13. juli 2017

Sommeraften!

Besøg af venner og børn, grillmad, kold hvidvin i glasset, sommersalat, is og glade børn, der leger i haven indtil 21, flere af den slags aftner tak!!



Hjemmelavede ispinde!

Selvom der ikke er dømt fuldstændig fantastisk sommervejr indtil videre, så hører is sig til her i ferien! Johan elsker is, og kan spise MANGE! Så et lidt sundere alternativ måtte der til, vi har lavet banan/kakao is i form - af blendet banan og et par skefulde ren kakao i. Nemt og smager lækkert!!


onsdag den 12. juli 2017

Fanø!

Vi tog færgen mod Fanø i "dejligt" dansk sommervejr - godt der findes regntøj! Planen var et smut i over at besøge svigerne i deres sommerhus, spise frokost og hygge - og det blev der. Vi fik det store kolde bord, vi kunne lege lidt ude da det endelig klarede op og så fik vi lige en lille is, inden vi cyklede mod færgen mod Esbjerg igen. Fanø er nu bare hyggeligt og det er som om man bliver ramt af feriestemning fra man står af færgen :-)

Udsigt til Fanø og REGN!

Stort smil - for solen skinner!

tirsdag den 11. juli 2017

Kvie sø!

Her til eftermiddag kørte vi mod Ansager, til Kvie sø, for at gå en tur i den flotte natur, lege på legepladsen derude og ikke mindst spise i pandekagehuset! Vi voksne fik madpandekager og Johan fik en mere dessert-agtig version med flormelis og chokolade. De var super lækre!
Rigtig hyggelig eftermiddagstur :-)