mandag den 5. juni 2017

En forlænget weekend!

Lørdag stod vi op kl 7.30 (jubler når Johan sover "længe"), derefter stod den på rundstykker fra bageren, vi fik ordnet en masse praktisk som haven, indkøb og vasketøj. Jeg fik bagt brownies og imens legede Johan med LEGO til den store guldmedalje. Derefter sov hele familien middagslur. Skønt og tiltrængt! Aftensmaden stod på takeaway fra Le Chi, lækkert vietnamesisk!
Søndag formiddag gjorde vi os festklar, Johan blev afleveret hos mormor og morfar, og så kørte vi til 40års fødselsdag hos mandens kammerat i Kolding, den stod på kæmpe frokostbord på kro og masser af lækker kage. Vi hentede Johan i går aftes, han havde virkelig hygget sig hos dem!
I dag er det jo pinse/grundlovsdag/fars dag. Vi fejrede det fra morgenstunden med amerikanske pandekager og manden har fået gaver: en farsdagsøl samt lørdagbilletter til Copenhell (sammen med mig!) - de faldt i god jord! Ellers har vi hygget lidt indenfor imens regnen sjaskede ned udenfor. Johan og jeg hoppede i forklæder og har bagt pizzasnegle til frokosten. Eftermiddagen er brugt hos mine forældre, hvor jeg var omme med en gave til mig far, han fik også øl, og så spiste vi lækker aftensmad og dessert deromme. Skøn forlænget weekend må man sige!!








Ingen kommentarer: