søndag den 30. april 2017

Til konfirmation!

I dag har den stået i konfirmationens tegn, manden ældste niece Emma holdte fest. Så vi var hoppet i det pæne tøj og den stod på teltfest i godt vejr. Vi gav en lille ting til minde om dagen, en fin lille figur fra Medusa, og selvfølgelig det obligatoriske telegram med penge. I kort med hest på, hun er en rigtig hestepige! Virkelig hyggelig dag med god mad, masser af udendørs leg for børnene og et overdådigt kagebord, mums!!





lørdag den 29. april 2017

Musik og mad!

Vi havde en rigtig dejlig aften i går, da Johan var afleveret hos mine forældre tog vi ned og fik en øl at starte på, inden den stod på lækker mad på Posten; bruschetta, pastaretter og vin. Der var SÅ godt! Så stod den på Kellermensch og det var virkelig en god og intens koncert!! Bagefter tog vi ud til nogle venner og hyggede med rødvin og øl, dog blev faktisk mere stille og roligt derude end vi havde regnet med - vi skulle nok bare været taget i byen direkte efter koncerten ;-)
Men så har tømmermændene for mit vedkommende ikke været helt sindsyge i dag heldigvis, meeeen kan da godt mærke jeg har været afsted! Vi kørte ihvertfald på den gyldne måge efter burgere, da Johan blev hentet hos mine forældre! Og så har den budt på middagslur, for både barn og trætte forældre - og den står nu på kombinationen af sofa, cola og bland selv slik, så vi kan blive friske til at skulle til konfi i morgen!


torsdag den 27. april 2017

Impulsiv fridag!

Ja, når man pludselig opdager at man har fri, fordi hele ens studiehold har skrivefri til bachelor - og man af gode grunde ikke selv har sådan en at skrive på: ja så får man foræret en fridag. Ja tak!
Så holdte Johan hjemme og vi har hygget igennem: cafébesøg, cykeltur, legepladshygge og gang i kagebagningen. Det er da toppen med uventede fridage!!





onsdag den 26. april 2017

Shop amok!

Totalt kliché-agtigt er der i sidste uge kommet børnepenge, og så går mutti her agurk! Men der har været nogle gode online tilbud hos Småfolk og Danefæ. Så Johan blev forkælet med lækkerier - nye bluser, bukser, shorts, cykelhjelm, nattøj og regntøj. Masser af dejlige farver til forår og sommer - man kan kun blive i godt humør af det! Elsker at de altid sender lidt gratis godter med, så endnu en mulepose blev det til, klistermærker til Johan og et super fint mobilcover! :-)






tirsdag den 25. april 2017

I haven!

Her til eftermiddag imens vejret stadig var tørt og solrigt, var vi et smut i haven og lege. Der er købt nye store gadekridt med hjem - så de skulle indvies. Mine forældre kiggede forbi efter arbejde til en kop kaffe, og den stod på leg og hygge i haven.
Har også købt et fint lille fuglehus med hjem fra Netto, det har vi også hængt op, så håber vi der flytter fugle ind! Dejligt med tid udendørs, inden det igen stod ned i stænger.. trænger altså til noget ordentligt forårsvejr snart!!




mandag den 24. april 2017

Mandagsblomster!

Da jeg hentede Johan gik vi først lige i Netto efter en eftermiddagssnack til ham, det er en nødvendighed med en bolle eller sådan nogle gange på vejen hjem på en laaang dag.. Et par butikker derfra, er der åbnet en lille blomsterhandler - den måtte tjekkes ud! Fik en fin kaktus med hjem og sørme om ikke den søde blomstermand lige gav os en buket blomster med gratis, ikke dårligt! Så nu pynter her grønt og fint, dejligt med den slags små glæder på en travl og kedelig mandag!


søndag den 23. april 2017

Økodag!

Som så mange andre børnefamilier, har vi brugt noget af søndagen på landet! Vi skulle selvfølgelig også til Økodag og se dyr og bondegård.. stor succes! Johan synes det var super spændende, både at se køer, kravle på høballer, store traktorer og ikke mindst smagsprøver og lækker kage. Hyggeligt!




lørdag den 22. april 2017

Shopping i Henne!

Gjorde et par gode køb i Henne i dag!! Utroligt at de altid har så meget fint i butikkerne ved vandet - jeg var meget fristet til at gå agurk..
Men det blev til en sort kjole med små fjer på, den skal på når vi skal ud at spise og til koncert på fredag. Og så en lækker blød marineblå cardigan også! Til Johan blev det en smart forårshue fra Molo med sejt mønster. De laver nogle fede prints, og der var 50% på en del varer. Den kom på og blev godkendt med det samme! :-)



Weekendstemning!

Vi nyder weekenden herhjemme indtil videre! I går efter arbejde og Johan var hentet, kørte vi ud og handlede til lækker fredagsmad: bøffer og rødvin! I dag har vi først fået ordnet lidt praktisk, og da Johan havde sovet til middag kørte vi til Henne og shoppede lidt, var på legepladsen derude og på hyggelig café! Hjemme igen har den stået på tarteletter til aftensmad, og nu hvor Johan er puttet står den på hygge: har købt lidt lækkerier og læsestof til formålet!




onsdag den 19. april 2017

Genbrugsfund!

I går var jeg, efter at jeg fik tidligt fri, på en lille genbrugsrunde. For en gangs skyld også et par genbrugsfund til mig selv! Fandt en retro orange Erik Kold bøtte til samlingen, et par spritnye røde ballerinaer og i en stor rodestak havde de cd'er med tilbuddet 3 for 20kr. Kup!! Det krævede lidt gennemrodning med mindre man er til schlager, dansktop og hit cd'er fra '98. Men fandt tre gode albums. Og ja - jeg er oldnordisk at købe cd'er stadig. Men jeg hører en del musik i bilen til og fra arbejdet, og kan egentlig godt lide at have "rigtige" samlinger af musik! Til Johan blev det til sengetøj til dukken, en sommerbluse, en cd med Anna og Lotte, en lille bog og så kan børn altid tage en lille gratis ting - han kastede sin kærlighed på en lille hund. Elsker sgu genbrug og ikke mindst priserne!!

25kr

30kr

5kr

20kr

10kr

tirsdag den 18. april 2017

Guldfejring!

Her til eftermiddag var vi på torvet og fejre Esbjerg Energy - danske ishockeymestre, for andet år i træk. Har en hockeygal mand, så det hører sig til! Og det var smadder hyggeligt - Johan havde en fest med konfetti og flag, og legede med grandfætter Lauge. De delte lige en Happymeal, og havde en fest! Bemærk Johan laver thumbs up, hans nye "ting" at gøre til alt som er sejt! Vi nuppede shawarma med hjem, nemt skal det være ;-)




mandag den 17. april 2017

Souvenirs!

Min søster har været i New York i påsken - og hun har haft gode sager med hjem til os! Hun kender min fetish for krus og kopper, så en "I love N.Y" udgave er min samling nu rigere! Til Johan havde hun sej yellow cab med - den faldt i god jord og leges allerede med. Han elsker biler og så kan den pynte med hans Trabant, London-bus og lignende souvenirs på hylden når den ikke er i brug! :-)


søndag den 16. april 2017

Havevejr!

Den her påskeferie stornydes altså! Vi har brugt en del af dagen i haven, solen har været lidt mere gavmild i dag, så der kunne leges og nydes en kop kaffe udendørs.. Manden har også været flittig, så haven står nu knivskarpt! Johan kan godt lide at hjælpe til med at vande blomster, min lille gartner. Jeg må vidst hellere også få plantet krydderurterne fra samlepotterne ud snart, vil gerne have en brugbar køkkenhave i år, der er ikke noget så hyggeligt som at kunne gå i haven og plukke diverse grønt af egen avl!




lørdag den 15. april 2017

Færgetur til Fanø!

Vi har tilbragt det meste af dagen på øen mod vest - i svigerforældrenes sommerhus, hvor den stod på påskefrokost og hygge indenfor, vejret var noget blæsende og koldt! Og så er sådan en sejltur med færge altid en succes, masser at kigge på!