mandag den 20. marts 2017

Mandagsbagning!

Det har været mandag med stort M i dag, vejret er møg og jeg snottet og hoster, men på arbejde kom jeg, og det var en laaang dag. Heldigvis havde manden fri kl 14 og hentede Johan, de hyggede til jeg var hjemme 15.30! Dejligt med lidt tid til dem, manden skal nemlig til Norge med arbejde indtil torsdag, så der er en far der bliver savnet!! Derfor skulle den også have lidt gas på hyggefronten, så Johan og jeg lavede banankage. Skønt med en lille køkkenhjælper, han ELSKER at bage kage! Da vi havde spist aftensmad stod den på familiehygge med kage, og den smagte super. Johan var meget stolt af krymmelpynten. Nu er manden kørt i lufthavnen og jeg hygger med fodbad, så selvom det er lidt øv bare at være "forladt", så kan man jo gøre det hyggeligt. Og så skal jeg liiiige have et stykke kage mere! :-)


Ingen kommentarer: