tirsdag den 29. marts 2016

Nye puder!

Min mor har foræret mig to nye puder til sofaen, de grå med læderstrop på. De er fra Søstrene Grene, den der kollektion som var ret hypet på Facebook, Instagram med mere. Jeg ville egentlig gerne købe stole med grå stof, til vores spisebord - men de farver der var tilbage var ikke lige mig. Så jeg nøjes med de to puder, og de passer da meget godt ind!


mandag den 28. marts 2016

Mindfulness malebog!

Kunne ikke lade være med at købe denne - har gerne villet have fat i en længe, men jeg synes de er for dyre i boghandlere til flere hundrede kroner. Til 40kr i var den købt!
Utroligt som man bare bliver fanget af at sidde og male ved en kop kaffe som selskab, jeg brugte 45 min igår imens Johan sov til middag på at sidde og farvelægge. Totalt som at gå i barndom, jeg brugte de gode tuscher fra Tiger, fantastiske at tegne med! Et voila, et færdigtfarvet billede. Der er mange forskellige i, nogle som denne a la mosaik og andre motiver der forstiller mennesker, dyr og sådan. Er sikker på det bliver et skønt lille tidsfordriv om aftenen fremover, man kobler ihvertfald af og har svært ved at tænke på andet end at farvelægge. Så de lever op til navnet de bøger!




søndag den 27. marts 2016

Fletteri!

At have ferie er også lig med tid, fx til at lege lidt med fletteri - havde set en turorial på instagram, og den måtte da prøves! Jeg er ikke så god til sådan noget med hår og sådan, til dagligt hedder det hængehår a la redt da jeg kom ud af badet og that's it eller en hestehale/knold - men det blev da meget fint trods lidt totter, der ikke ville makke ret, og da håret er lidt vådt da jeg flettede giver det fine krøller senere, når det tages ud. Det er nok ikke lige noget jeg orker lave til hverdag, det tog næsten et kvarter for min pølsefingre, men på dage hvor jeg har lidt mere tid ;-)



lørdag den 26. marts 2016

Banankage!

Imens barnet tullede rundt og legede efter middagsluren og manden var ude at løbe, smækkede jeg lige en banankage sammen.. Vi brugte tiden mens den var i ovnen, på at lege ude i haven og bagefter hjalp Johan med at røre glasur og smage lidt ;-). Vi har også været ude og gå en lang tur alle tre i eftermiddags, så nu kan der nydes et stykke eller to med god samvittighed!


fredag den 25. marts 2016

Migtid!

Endnu en feriedag er nydt - jeg var til 1,5 times påske-Zumba i fitness, skønt lige at få lidt motion imens Johan alligevel bare sov til middag! Ellers har vi bare tøffet rundt, ordnet lidt praktisk og leget. Manden er taget ud at se ishockey, Johan sover og mig?! Ja jeg skal nyde lidt tid til mig selv, med dameblad indkøbt til formålet, dåse-cola og mørk chokolade - og lysene tændt.. JA TAK!

torsdag den 24. marts 2016

Afslapning!

Det har været en hyggelig helligdag, vi har været i Tyskland efter forsyninger af sodavand, øl og lidt slik til den næste stykke tid, der var mange andre der havde fået samme idé med tur over grænsen på  sådan en dag skal jeg love for. På vej hjem fik vi lige en hurtig burger på McDonalds's - Johan blev lidt "hangry", haha! Vi sluttede dagen af hos mine forældre, med leg, hygge og pasta bolognaise til aftensmad og is bagefter. Når man har givet den så meget gas, er det godt at krybe op i morfars stol med tæppe, sut, bamse og tegnefilm. Det nød Johan godt af, og jeg tror han nyder ferien så meget som vi gør..
Nu står den på dyner i sofaen, fodboldlandskamp i tv og afslapning for de voksne med en kold nyindkøbt Faxe kondi.. Ah! Gid ferien varede forevigt ;-)


onsdag den 23. marts 2016

På Fiskerimuseet!

Vi har haft en dejlig dag, manden har ferie nu sammen med os - skøønt! Først kom svigerinde og børn til morgenmad og hygge i haven, ret god start på dagen. Efter Johans middagslur tog vi på Fiskerimuseet og så sæler, fisk og legede på legepladsen, inden vi gik en lille tur over til "de hvide mænd" og nød udsigten - og Johan guffede en is, som var lidt over alt bagefter ;-)





tirsdag den 22. marts 2016

Leg i haven!

Her til eftermiddag forsvandt skyerne så man kunne komme lidt ud - i formiddags da vi ville lege var det ret blæsende og koldt, så der tog vi på biblioteket (som resten af Esbjergs ferierende familier!!), det klarede heldigvis lidt op så den stod på lur for Johan udenfor, og derefter leg med bold, motorcyklen og i sandkassen.. Skønt med egen have her i forårsvejr!!  





Forårsfarver!

Foråret er farvernes tid i mine øjne, naturen bliver også mere farverig og det er kun til at blive i godt humør over, ovenpå vinterens grå farveskala!
Her er lidt af de ting der bringer glæde og forårsstemning:

Kom forbi dette syn på en gåtur, lilla i lange baner!


Påskegule tulipaner i vindueskarmen..

Lææækreste marcipanæg, fandt en pose til en 20'er!


At plante løgplanter i farverige krukker, klar til at stå i haven!



søndag den 20. marts 2016

Påskeæg!

I anledningen af påsken skal der lidt guf til og jeg har lavet et lille bitte påskeæg til Johan i år, med to små poser vingummi, slikkepind og "la-la-lade" som han kalder det.
Vi har været hjemme hos mine forældre at spise i dag, lammesteg med flødekartofler, græsk salat og tzatziki, så lækkert! Og der faldt også lækkerier af til Johan, påskepose fra mormor og morfar, de kunne "sørme ikke gætte gækkebrevet" vi havde lavet til dem, haha. Så er der guf til hele påsken, Johan synes det er stort og de voksne må nok hjælpe lidt med at spise alt det guf ;-)


lørdag den 19. marts 2016

Udevejr!

Skønt, skønt, skønt - intet andet kan man sige om dagens vejr! Vi har brugt så mange timer som muligt udenfor, først hjemme i vores egen have - hvor vi fandt cafésæt og havehynder frem og sad udenfor, imens Johan legede. Da han skulle sove til middag gik vi en tur og nød flere solstråler, vi gik ned og købte hindbærsnitter - vi var nemlig inviteret på kaffe hos et vennepar, og ungerne legede imens vi sad på terassen og spiste lækker kage og drak kaffe. Fedt var det for Johan at de har gyngestativ, trampolin med mere - fuld fart frem, og så lige en frugt/juice optankning og videre!

fredag den 18. marts 2016

Velkommen sol!

Neeej hvor er det skønt med solskin og forår - og ikke mindst påskeferie!! Jeg havde fri kl 12, og hentede Johan efter middagsluren og vi tog på legepladsen og brændte krudt af, vi havde den helt for os selv - og spiste medbragte osteboller og smoothies på en bænk. Bagefter gik vi et smut ned gennem byen, købte en kaffe til mig og filur-is til Johan og tullede rundt. Eeej så skønt!
Hjemme i haven stod den på mere ude-tid, inden farmand kom hjem fra arbejde og vi kørte ud og hentede en boks på Jensen's (ja hele to gange på en uge, hehe), med ben, salat osv. Mums! Og der var gratis choko-mousse med som vi har hygget med til dessert. Dejlig måde at skyde ferien igang med!





onsdag den 16. marts 2016

Lyshus!

Har af flere omgange kigget efter dette store lyshus i Rema 1000, det er i sort keramik og jeg havde allerede i hovedet fundet en plads derhjemme. Men det kostede 129kr hvilket jeg synes var halv pebret...
Men så var jeg så heldig at det pludselig var der, sat ned til 40kr i en rodebunke - køb køb køb! Og jeg er svært tilfreds, skaber lidt hygge i vinduet i vores entré!



tirsdag den 15. marts 2016

På Jensen's

Nogen gange gider man bare ikke at skulle hjem og lave mad efter en lang dag på arbejde, så jeg lagde planer på vej hjem i bilen og fik heldigvis overtalt manden til at tage ud at spise - på dem børnefamilievenlige måde på Jensen's bøfhus, men stadig lækkert! Krudtuglen fik tonset deller og fritter ned og leget for fuld skrue i legerummet, og det var dejligt ikke at skulle lave mad, rydde op og alt det der! Bare gå fra bordet og hjem ad og ordne alle de andre gøremål der hører med til familielivet, som bad, tandbørstning og bla bla ;-)
Hurra for spontanitet, mere af det i hverdagene tak!!


mandag den 14. marts 2016

God frokost!

Skal først møde på studie her kl 12-16 i dag, så var lige et skarn og købte lækker frokost med hjem da jeg var ude at handle her til formiddag. Sandwich med kylling og bacon, næsten som på café - bare i mit eget køkken. Mums, så kan man lige holde til det er mandag!

søndag den 13. marts 2016

Grandfætre!

Endnu en søndag af den dejlige slags er nu overstået. Vi har hygget med rundstykker til morgenmad, jeg har været ude og gå i forårsvejret imens Johan sov middagslur og her til eftermiddag var vi ude ved min kusine og familie, vores drenge hyggede for fuld hammer udenfor i haven i sandkasse og så fik vi medbragte jordbær-tærter, kaffe og ungerne fik kakao, det faldt i god jord! Rigtig dejlig dag, og batterierne er fyldt op til endnu en uge :-)


lørdag den 12. marts 2016

Blåvand i solskin!

Vi har nydt det skønne forårsvejr med en gåtur i Blåvand, hvor vi både fik shoppet, leget på en lille legeplads og var på café hvor den stod på hhv. latté og øl til de voksne, og ret stor børne-softice til Johan. De voksne måtte hjælpe lidt, men han gav den gas ;-)
Super hyggeligt på café Westpoint, hvor hylderne lokkede med fint brugskunst, da det også er en butik - jeg købte dog ikke noget der, men lidt lækkert på udsalg i de andre butikker fandt vi!
Lørdagen er sluttet af med vi købte vietnamesisk takeaway med på vej hjem, virkelig et lækkert punktum på en dejlig dag!



tirsdag den 8. marts 2016

Hjemmelavet påskepynt!

Johan og jeg havde gang i storproduktion af påskeløjer i går. Hentede ham kl 14 og efter en snack fandt vi kreagrejet frem og lavede kyllinger til grenen i vindueskarmen, der også har fået små æg på. Jeg tegnede Johans hånd op og lavede øjne og næb og han hjalp med at sætte fjeren på. Han tegnede så på lidt grønt karton, som jeg klippede til gækkebreve og så han hjalp med at klistre fjer på. Dem skal bedsteforældrene have til påske - vi må håbe de ikke gætter hvem de er fra, så det giver påskeæg ;-)
Der blev også tegnet lidt gule påskeæg, som skal bruges til at pynte på nogle karse-krukker, som vi også gik igang med.. Glæder mig til de forhåbentlig spirer op inden påske!!




søndag den 6. marts 2016

Nyt til Johan!

Uh hvor har jeg fundet de sødeste forårssko til Johan i år - Nike sneakers a la farmands sko! Fandt dem i Deichmann til 299kr, så de er også betalt. Men det måtte være dem! Han bliver så sej :-)


Til fødselsdag!

Dagen står på brunch og fejring af en 9årig gut - mandens nevø fylder år.. Og vi kommer selvfølgelig og fejrer ham med sang, hygge og gaver. Der er indkøbt lidt gøgl med Chelsea på, til en inkarneret fodbolddreng. Håber det vækker glæde! Har været igang med at pynte indpakningen med hjemmelavet kort, elsker bare at tegne med de tusser jeg købte i Tiger, synes de har det fedeste udtryk a la akvarel.
Mon ikke det bliver en hyggelig søndag?

lørdag den 5. marts 2016

Brownie!

Det har været en skøn lørdag, vi startede med at Johan først vågnede 7.30 (det er sent for ham, haha!) og så spiste vi rundstykker til morgenmad og tog os god tid. Manden gik så igang med at grave næsten hele haven op til noget nedløbsrør-halløj, og Johan og jeg tog i Storcenteret med min mor. Fair fordeling med hygge og shopping til os og knokkelarbejde til manden hvis du spørger mig ;-) Fik købt lidt gode sager til Johan, som fik prøvet hele to ture i en af de der mekaniske biler, sponsoreret af gavmild mormor! Priceless ansigtsudtryk kan I tro, det er virkelig pengene værd, han er så vild med de biler!
Her hen på eftermiddagen fik jeg bagt en brownie, som jeg vil sætte tænderne i et stykke af nu - manden er afsted til noget firmafest og Johan og jeg har brugt aftenen på hygge, lege og set Ramasjang med tæppe på i sofaen inden puttetid. Ren råhygge!

fredag den 4. marts 2016

Alene hjemme!

Nææææsten da! Manden er til ishockeykamp, så jeg nyder stilheden, for fredagsstemningen har virkelig indfundet sig her på matriklen hjulpet godt på vej af hygge det meste af eftermiddagen, med et styks super glad dreng, der blev hentet dejlig tidligt og så tog vi et smut på biblioteket og legede. Vi har fået lækre bagels fra Aunt Betty til aftensmad og Johan er netop puttet = mig-tid med snolder inden for rækkevidde og hyggelæsning med benene oppe... God weekend derude!

torsdag den 3. marts 2016

Påskeløjer!

Har købt lidt blandet påskegøgl i Søstrene Grene med flere, da planen er at lave lidt krea med Johan i år.. Har set nogle fine idéer på Pinterest til påskekyllinge-pynt i karton, med fjer på, som vi skal lave. Og så skal vi så den obligatoriske karse i mælkekarton. Lidt æg til at hænge på grene, fine servietter til bordet og pappåskeæg kom også med hjem. I papægget skal der lidt guf i, og det er selvfølgelig til Johan. Lille påskeæg til en lille fyr, tror dog også han bliver forkælet af bedsteforældre i år, vi må hellere huske gækkebrevene!!