søndag den 31. januar 2016

Bagevejr!

Det er gråt, slud og regn udenfor - vi må have søndagshygge på en anden facon, vi to er nemlig alene hjemme idag! Ild i brændeovnen og hjemmebag er da vejen frem... Så har bagt muffins i selskab med den lille hjælper. Guf!

Gråt med gråt på!

Køkkenkaos på den gode måde!

Pyntemesteren!

Riiiigeligt med pynt, de to yderste har Johan klaret helt selv!


Så skal der smages - godkendt med et mmmm! 

Grønne fingre!

Ejer jeg ikke, er faktisk tværtimod ret god til at tage livet af planter - og derfor er det mere friske blomster jeg gør mig i! Men jeg synes det ser så fint ud med lidt grønt i hjemmet, og nu i dag da jeg var nede og handle, faldt jeg over en pæn plante, der nu pryder i vindueskarmen!

lørdag den 30. januar 2016

Lørdagsleg og lækkerier!

Vi tog det varme tøj på og drog afsted mod legepladsen i Byparken med Johan godt tilpas i klapvognen. Dejligt med en frisk gåtur! Der blev provianteret lidt at drikke og pizzasnegle  og ikke mindst kaffe to go fra Frelsens chokolade til de voksne - og så afsted ned og lege lidt. Det er fedt med legepladser for en dreng på 1,5 år, Byparken er klart en af de bedre! Resten af lørdagen står på hjemlig hygge og praktiske ting og sager - og i aften byder den på en flødebolle-fætter med marcipan. Man fik dem gratis med ved køb af kaffe, hurra for det! ;-)




fredag den 29. januar 2016

Bibliotekstur!

Jeg hentede allerede Johan kl 13.30 i dag- hurra for studiedage! Jeg synes der skulle ske lidt, så vi kørte forbi Hovedbibliotekets "Legeteket" for at lege lidt.. Vi fik en 1,5 time til at gå og hyggede os gevaldigt, inden vi drog afsted for at hente manden på arbejdet og ud at hente bagels på Aunt Betty - nemt og lækker aftensmad. Ja tak! Nu har vi hygget til Disneysjov og Johan fejrede fredagen med en halv Mini-muh, han var ellevild og sad og sagde "mmmm" hvert andet sekund. Hvordan skal det ikke gå når konceptet fredagssnolder går op for ham.. For det har de voksne købt ind til, kommer dog først frem sammen med colaen nu hvor barnet sover, haha.
God weekend derude!

"Aaaii seee, muuh" - det er så en hest Johan

Der tankes op med juice og rosinboller!


Lægger selv puslespil!

Dagens fangst, Johan har selv valgt bøger!  

tirsdag den 26. januar 2016

Med kasket på!

I går var jeg et smut nede i byen med min mor og drikke først en kop kaffe på Café Guldægget og kiggede i lidt butikker, og i Mødrehjælpens fine butik fandt vi den sødeste kasket til Johan, til sølle 5kr! Da han kom hjem fra vuggestue skulle kasketten jo selvfølgelig afprøves. Ej men hvor er den kær til ham, synes han ligner noget taget direkte ud af Emil fra Lønneberg universet. Min store, frække dreng!

Klar til at komme ud og snitte træmænd i værkstedet ;-) 

mandag den 25. januar 2016

Fra gemmerne!

Min mor og fars kælder er et skatkammer med gamle ting og sager fra min barndom.. Den anden dag i jagten på noget andet, så faldt jeg over disse trylledejs figurer som jeg TYDELIGT husker fra mit værelse engang for hundrede år siden. Og de måtte da med hjem og pryde sønnikes værelse også, i stedet for bare at samle støv. Så nu er Bamse og Kylling flyttet ind på væggen over puslebordet! Et andet lille fund er Pippis hest, den er nu kommet hjem til os at bo - så Pippi kan få en ridetur :-)


søndag den 24. januar 2016

Forår i vindueskarmen!

Sneen er allerede væk, jeg tog billedet i går og i dag har vejret bare været gråt, gråt, gråt.. Trænger til noget forår! Så er det godt man kan tyvstarte lidt, fine påskeliljer til en femmer, haps de måtte med hjem! Det har været en stille og rolig søndag med indendørs aktiviteter: oprydning, rengøring, pizzasneglebagning, kaffedrikkeri og gang i brændeovnen. Helt nede i gear, som en søndag er bedst. Vi slutter aftenen af med dyner i sofaen, håndbold i tv og lidt sundere snacks end de sidste par dage, nemlig et fad frisk frugt!

lørdag den 23. januar 2016

Snemand Johan!

Vi vågnede op til sne i haven, så der måtte skovles sne og selvfølgelig skulle kælken også findes frem. Men Johans flyverdragt fik vi ikke med hjem fra vuggestuen igår, så hvad gør man så? Man går i kassen med hans gamle tøj og finder den han havde på som 9 måneder gammel. Liiiidt kort på benene, men det hjalp støvlerne på og ud, det kom vi! Tjuhej vild kælketur med far som trækdyr :-)
Nu sover den lille snemand lur inde i varmen, vi slapper den og når han vågner står den på frokosthygge, har lige været afsted og proviantere lun leverpostej og andet godt.. I aften står menuen på hotdogs og snolder - mere lørdagsagtigt kan det næsten ikke blive!


torsdag den 21. januar 2016

Fastelavnsboller!

Var lige nede og handle her til eftermiddag - fire fastelavnsboller for 25kr måtte vi da også ha'!  Så er der en til i aften og også en til fredagshyggen i morgen.. Bliver godt med weekend, er stadig reeeet kvæstet efter at have været på arbejde i går fra 7.30-19. Pyh!

søndag den 17. januar 2016

Opskriften på en god søndag!

Det har været sådan en søndag hvor batterierne bliver fuldt ladet op! På programmet har både været venindetid med kaffe, kage og et par timers snak, derefter en cykeltur hjem i koldt, men flot vintervejr - inden eftermiddagen stod på besøg hos de gamle hvor vi spontant bestilte take-away fra den vietnamesiske.. Oven på sådan en dag er man bare klar til en ny uge!

En skøn trio på Dronningen :-)

lørdag den 16. januar 2016

Lørdagsguf!

Har været en dejlig lørdag, der har budt på afslapning og hygge med familien og skam også en tur i fitness! Så kan man godt unde sig selv både hjemmelavet pizza til aftensmad og sådan en fætter her, bagte kanelsnegle i dag og sådan en skal nydes imens vi ser håndbold.. Goooo Danmark!

fredag den 15. januar 2016

Fridag på en fredag!

Vi har begge haft fri idag, og vi holdte også Johan hjemme så han kunne blive helt rask, han har været syg et par dage. Dagen startede med morgenbrød fra bageren, radioen tændt og kaffe på kanden. Johan friskede op synes vi, så han kom i vognen og vi trillede ned i byen et smut og da han faldt i søvn besluttede vi os for cafébesøg alligevel - vi ville jo have været afsted til brunch selv og så hente Johan tidligt men havde udskudt pga. sygdom - men nu sov han så fint, og imens spiste vi frokost udendørs med tæppe på under varmelamper. Hyggeligt! Bagefter fik vi købt ind, kigget lidt butikker og tog på biblioteket da Johan vågnede og legede! Manden skulle lige på vagt to timer her til aften, men ellers er sådan en fridag bare blevet stornydt!! Nu hvor den lille fyr sover står den på dyner i sofaen, mørk chokolade og iskold cola - fredagsstemningen er noget så velkommen!

God frokost på 'Den niende'

tirsdag den 12. januar 2016

Kaffegøgl!

Da Johan sov da jeg ville hente ham igår, skulle jeg lige have 20 min til at gå nede i byen - så det blev et smut i Tiger, som jo altid frister! Købte lidt kaffe til stempelkande og så sådan en stencil til at lave "kaffekunstner" - afprøvet med kakao, skal dog lige have købt sådan noget chaisukker fra Urtekram, som vi før har haft. Er sikker på det bliver et tydeligere motiv så - men drak da latté med hjerte på igår!


mandag den 11. januar 2016

To små fugle!

Lidt nyt pynt er flyttet ind herhjemme, min mor kom forbi med den store træfugl den anden dag - den synes hun vi skulle have, vi havde jo den lille i forvejen og de udgør et godt par! Så nu står de side om side på vores lille chatol og ved siden af er et nyligt fremkaldt billede af en fræk lille Johan kommet i ramme. Små fornyelser er altid skønt!

søndag den 10. januar 2016

Til fødselsdag!

Eftermiddagen er tilbragt til min farmors 78års fødselsdag med familien - kaffe, boller og det helt store kagebord. Så hyggeligt! Og hvad giver man en kvinde der har alt? Blomster og chokolade selvfølgelig - og det faldt da også i god jord. Ovenpå kageorgie orkede vi ikke det store til aftensmad, så vi hentede en god salat på Sunset og Johan fik børnemenu, alle glade.. Nu skal den sidste søndagsafslapning bare nydes inden en ny uge banker på!

lørdag den 9. januar 2016

Lørdagsmad!

Jeg er ved at være ovenpå igen, det hjælper lidt med en langsom lørdag uden de store ting på programmet, vi har bare tøffet rundt herhjemme det meste af dagen, selvom vi egentlig havde planer om at skulle ned i byen og kigge butikker og drikke kaffe, men manden har vagt og har arbejdet on/off det meste af dagen.. Men lidt ud af sådan en lørdag skulle der gøres trods alt, så den stod på røde bøffer og SOVS til aftensmad. Altid en god kombi!

fredag den 8. januar 2016

Sne!

Johan og jeg har holdt en fridag i dag, ærgerligt er det så at jeg er ramt af samme omgang som Johan havde i forgårs, men vi har stadig fået det bedste ud af "fridagen" trods alt. Sneen lå jo og kaldte på en kælketur, og Johan synes det var rigtig sjovt at lege ud med mor og mormor, hun kom forbi med rundstykker til en kop kaffe! Ellers har den stået på fælles middagslur til os to, det trængte jeg godt nok til ovenpå en træls nat. Her til aften ringede vi efter pizza til mændene og pomfritter til mig (havde ingen appetit til andet end det) og nu skal vi bare slappe af i sofaen med cola og bland selv slik, det må man godt når man er syg og træt!

Haven i morges

Hurtigere mormor!


Det er bare herligt!


torsdag den 7. januar 2016

Udsalg!

Havde ellers svoret ikke at shoppe her i januar, men der kommer snart børnepenge og det er til Johan plus det var SÅ billigt! Mens der er gode tilbud, ja så kan man lige så godt få forårstøjet klar til den lille herre. Så har klikket en forårsjakke i en dejlig grøn farve hjem, en sød matchende bamse-hue. Seje sager til en sej dreng :-)

onsdag den 6. januar 2016

Vuggestuepestens indtog!

Så er matriklens mindste igen ramt af baktussehelvede - opkast i nat og tja, den anden vej hertil morgen. Vi var ellers inde i en god stime, han har ikke været syg siden oktober (!), men 14 dage væk fra vuggestuen får åbentbart immunforsvaret til at styrtdykke og bare to dage tilbage i epicenteret af alle sygdomme - ramt!
Vi har ikke udrettet andet end at se børne-tv med dyne på, heeeele formiddagen og efter at have lokket en ostehaps i ham lignede han en der ikke havde sovet i et år. Så der er en der tager lur, imens vil jeg drikke en stooor kop sort kaffe og måske prøve at smække nogle boller sammen og sætte bræk-vasketøjet over. Overskud på min konto i dag er der INTET af! Sygdom gå væk!

Der var Postmand Per på Ramasjang, Johan var glad!

mandag den 4. januar 2016

I gang!

Et af mine nytårsforsætter er ren kliché - kom i bedre form! Jeg meldte mig heldigvis ind før jul, og har også været afsted et par gange og nydt det når jeg var færdig!! I dag blev det årets første omgang "stram op" - perfekt med et hold kl. 9 mandag morgen. Jeg skal nemlig være på studie kl 12.30 først, men det starter først op næste uge. Så har nydt lige at have dagen til at nå lidt! Målet er to gange træning om ugen og så er målet i sidste ende at være klar til er styks charterrejse til juli, hvor jeg gerne vil være nogenlunde tilfreds med at vise mig i badedragt, bikini kommer jeg sgu aldrig i igen ;-)

søndag den 3. januar 2016

Friske forårsruller!

Dagens aftensmad er en af mine favoritter - nemt, lækkert og sundt. Man kan jo putte hvad som helst i, men jeg kan bedst lide med kylling, risnudler, grønt og peanuts og så dyppes i sød chilisauce. Før skulle man i et stort supermarked eller specialbutikker for at købe "grejet", men nu havde de det hele i de fleste discountbutikker, så nemmere blive det ikke!
Det er også dejlig tiltrængt med lidt grønnere mad, ren kliché, men puha jeg tror vi trænger til mere sund mad her i januar..

In th making...

Færdige! 

lørdag den 2. januar 2016

Gang i gaden!

En dejlig lørdag har det været - vi startede ud med formiddagskaffe og kage hos nogle venner i selskab med vilde unger og fuld fart på legen. Rigtig hyggeligt! Johan sov så kun 40 minutters lur, så vi kørte en tur bagefter for at han kunne sove i bilen - men næh nej! Kulden er rigtig kommet, så gang i brændeovnen her til eftermiddag da vi kom hjem og den stod på karrysuppe til aftensmad at varme os på! Et styks meget overtræt dreng er nu endelig gået omkuld og nu står den på tændte stearinlys, tæppet på og de sidste rester af juleslik - når det er udryddet skal guf og godter holdes på et absolut minimum her i januar!!

Fuld fart på prinsesse-bilen!

fredag den 1. januar 2016

Nytårsaften!

Vi havde en hyggelig aften og kom godt ind i 2016. Den stod på dansende børn, god mad - ærtesuppe til forret, oksemørbrad til hovedret og blødende chokoladekage til dessert. Det var RET lækkert! Ellers var opskriften på aftenen snak, rødvin, børn der heldigvis gik kolde ved 21tiden og kun blev lidt forstyrret af bulder og brag, kl 12 hoppede vi ind i 2016 iført grimme hatte, bobler i hånden og kransekage stod den på - og så ud at fyre krudt af! Kl 2.30 var det godnat. Og det er ok - for ingen tømmermænd eller uudholdelig træthed i dag, vi blev vækket 8.15. Tror dog vi skal ud og have lidt frisk luft og ellers nyde godt af værtindegaven: "dagen-derpå-kit" - og i aften bliver det nok en box fra Bone's. Take-away hører sig til 1. Januar.. Kom I godt ind i 2016?

Klar til gæster!

Der danses - sødt lille par

Carla vil mysse - Johan flygter, haha!

Hovedretten!

Blødende chokoladekage ;-)


Grim kransekage - men smagte godt!

Hr. og fru Danmark

Poesi a la bordbombe!