mandag den 30. november 2015

Pakkekalender!

I morgen er det jo december og jeg glæder mig til en julemåned med alt hvad den byder på og hygge, lækkerier og pynt. Nedtællingen bliver ikke kun på kalenderlyset i år, Johan har nemlig fået pakkekalender og u-landskalender af hans mormor og morfar. Bliver sjovt at åbne hver dag med ham, han forstår måske ikke det store. Men hyggeligt, dét bliver det! Udover dem er der også chokoladejulekalender til alle herhjemme, de klassiske til os og Johan har fået en med Smarties af farmor, men bliver nok mest de voksne der tager sig af den. Men en gang imellem får han da lov at smage ;-)

søndag den 29. november 2015

Første søndag i advent!

Det har været en dejlig søndag med lidt af hvert på programmet. Stod op til adventspakker og vi spiste rundstykker og fik pyntet lidt op til jul. Bagefter kørte vi mod grænsen for købe lidt ind til juletiden: øl, sodavand og lidt guf kom med hjem.. Vi afleverede en kasse sodavand hos mine forældre på vejen hjem og blev lige til en kop kaffe og julesmåkager. Hyggeligt! Dagen er sluttet af med take-away og gang i "adventskransen" og nu skal det sidste afslapning presses ud af søndagen med sofahygge og indkøbt guf imens stormen raser udenfor!

                                             

Adventspakker!

Se hvad jeg skal åbne de næste fire søndage. Min søde mor var forbi den anden dag, og havde medbragt denne fine pose. Ih, jeg er forkælet som et lille barn :-) Nu glæder jeg mig da lige endnu mere til alle adventssøndagene! I dag var pakkens indhold en bodylotion og makeup fjerner. Skønt!
                                           
                                 

                                 

lørdag den 28. november 2015

Lørdagshygge!

Så skal der slappes af i sofaen, tiltrængt! Er ret træt ovenpå at have været til julefrokost med arbejdet i går, en virkelig sjov aften. Tiden gik alt for hurtigt, inden jeg havde set mig om var klokken 2 og festen sluttede. Aftenen bestod af god traditionel julemad, rigelige mængder våde varer, der blev danset til live-band som var ret godt og alt i alt må jeg sige det var en god julefrokost. Havde faktisk forventet at være mere tømmermændsramt i dag, men har egentlig haft det ok ud over at være reeeet træt! Tror dog det var godt nok jeg tog hjem og ikke videre i byen med dem der ville det, var ellers lidt fristet når man slet ikke var klar til at festen sluttede. Så sparede jeg også lige flere hundrede kroner i taxa, drinks og indgange, haha.
Dagen i dag har stået på praktiske ting som indkøb med mere, men også været krydret med bagels til frokost, en lille morfar på sofaen, familiehygge og sluttes af med sådan en skål her. Ja tak!

                                          
 

torsdag den 26. november 2015

Torsdag eftermiddag!

Jeg er heldigvis ved at have det noget bedre, så jeg følte overskuddet var til at hente ham Johan tidligt i dag. Vi gik ned gennem byen og kiggede på julelysene og var også en tur på legepladsen og brænde lidt krudt af, inden turen gik hjem og spise lune boller til eftermiddagsmad og lege lidt. Min dejlige vuggestuedreng har i øvrigt været igang med krativitet i vuggestuen - i hans garderobe hang det søde lille æble til at tage med hjem. Stolt mor her, synes jeg er top hyggeligt :-)
Jeg må sige torsdagen er sluttet bedre end den startede, det er bare dejligt!

                                       
   

                                         
 

                                     
     

onsdag den 25. november 2015

Dagens ingredienser!

Tyve kopper te... Mindst! Og ti pakker snotklude, strikkede sokker og heldigvis også et juleblad, som min søde mor kom med i går, til at krydre dagen lidt op med. Gå. Nu. Væk. Sygdom!

                                       
 

tirsdag den 24. november 2015

Kunst til væggen!

Har været så heldig at vinde en fin illustration inde på Facebook, det er på den side der hører til det gratisbladet Lime fra Netto. Nu er det ankommet med posten og jeg har fået købt en ramme - så nu skal vi da bare lige have fundet det perfekte sted at hænge det fine billede med luftballoner op :-)

                                       
  

Juleudstilling!

Jeg har en fridag i dag, og havde givet vuggestuen besked om at Johan også fik fri idag. Jeg er så bare gået hen og blevet syg - IGEN. Hosten, snot og ondt i halsen - æv! Men Johans fridag skulle ikke aflyses, og planen om at køre ud og se juleudstilling i Sædding Centret holdt vi os til. Det er en ret stor udstilling og Johan vinkede til de mekaniske nisser og kiggede længe! Bagefter gik vi ind og købte ind til at lave julekorationer og kørte hjem og lavede sådan nogle. Johan prøvede at spise gran og kogler - men et par kviste fik han da placeret i leret ;-) Julehygge trods sygdom! Nu ligger han ude i vognen og bobler og så skal min hals plejes med te, te og atter te. Gå væk sygdom, har ikke tid til dit besøg!!

                                        

                           

                           

mandag den 23. november 2015

Trylledej!

I weekenden lavede jeg en portion trylledej: 2 kopper mel, 1 kop salt. 1 kop varmt vand og 1 spsk olie. Og vupti trylledej! Johan lavede lidt figurer og jeg har lavet huller i så der kunne komme snor i. Har pakket hvert håndaftryk ind til julegaver til bedsteforældrene og gemt en til os selv. Vi har malet dem lidt, bare med almindelige vandfarver! En nem og hyggelig måde at lave gaver og pynt sammen med en dreng på hans alder :-)

Trylledej klar til brug!

Dyb koncentration :-) 

Færdigmalede figurer!


Lidt silkesnor i, og hængt op på troldgrene.. 


søndag den 22. november 2015

Det er koldt derude!

Så kom frosten - føler mig dog lidt snydt for en masse sne, så vi kunne have kommet ud og kælke og lave snemand. Men det var nu alligevel et flot syn at stå op til. Og ud i kulden kom vi, godt pakket ind - en tur på legepladsen først og så om til mine forældre og drikke en kop kaffe. Ellers har vi mest været indenfor i varmen med brændeovnen tændt og den har blandt andet stået på lune boller til eftermiddagshygge og mange kopper te til at kurere min snotnæse. Vintersøndag lige som det skal være :-)

                                             

                                             

                                             

                                             

lørdag den 21. november 2015

Klejner!

Har været en ret så hyggelig lørdag.. Vi startede dagen på en ny café Salskov med venner og børn - brunch, kaffe og hygge i et par timer. Bagefter var det hjem og sove til middag for Johans vedkommende, manden er kørt til kollegatamtam, så Johan og jeg gik en tur i solskinsvejr (dog ret koldt!), ned i byen og kiggede, der er jo kommet julepynt op i gågaden så det så vi lidt på. Og så fik vi købt en tidlig fødselsdagsgave til manden, der var tilbud på den nye Xbox, så tror vidst jeg har sat point ind på kone-kontoen idag ;-) Ellers har eftermiddagen stået på leg, lidt kreativ hygge og så endte vi med pizza til aftensmad nu vi er alene hjemme Johan og jeg. Mums! Købte lige fine juleservietter og klejner med hjem - så nu hvor Johan er puttet står den på lidt tidlig julehygge med sådan en basse, en kop te og tændte lys. Glæææder mig til december!!
                                             

torsdag den 19. november 2015

Sædding bibliotek!

I dag hentede jeg Johan kl 13.15 - dejligt med lidt tid sammen nu hvor jeg først er hjemme 17.30 om onsdagen.. Regnen stod ned i stænger, og et eller andet skulle vi lave, så vi prøvede at tage på et andet bibliotek end vi plejer og der blev leget på fuld hammer. Vi provianterede lige lidt at drikke og en bolle bagefter, og så gik turen hjem og lege videre. Dejlig eftermiddag med masser af tid til hygge. Den slags dage er nu de bedste!

                                            

                                

                                             

lørdag den 14. november 2015

Køretur med Postmand Per!

Vi stod jo op til frygtelige nyheder om terrorangrebet i Paris igår, simpelthen forfærdeligt og synes godt nok man bliver påvirket meget af det. Det har fyldt i mine tanker meget af dagen. Men man må jo også lade dagen gå videre som planlagt, så vi kørte til Kolding Storcenter for at shoppe lidt. Der var aaaalt for mange mennesker, pyha stress! Nok fordi de har fået julepyntet til den store guldmedalje og gaveshopping er igang - og synes Johan da også var vældig spændende med lys og nisser... og ikke mindst fandt vi en Postmand Per-bil, hans store idol, der lige skulle tjekkes ud. Vi sluttede af med burgere i Bilkas bistro af alle steder, men det var det eneste sted med plads og lidt ro for menneskemylderet!! Note til mig selv: ikke tage i storcenter en lørdag!!

                                         
 

fredag den 13. november 2015

Omsorgsdag!

Jeg har mig en omsorgsdag fra arbejdet i dag, Johan skulle nemlig vaccineres. Han tog det pænt og græd da kun lige kort, hvorefter der var overskud til at grine til lægen og derefter både at løbe rundt og kigge i lægens skuffer og sige "Hej Hej" til alle de gamle damer i venteværelset ;-). Dog er dagen også blevet brugt på hjemlig hygge, leg og tumlen og vi har været nede og købe en "lille ting" - snart en tradition efter hver vaccine og Johan valgte en fin pegebog. Og ja, fik også lige bagt Amo-brownie til fredagshyggen.. Tændte stearinlys, tæppet på, regn på ruden og lidt lækkert. God weekend!

                                 

torsdag den 12. november 2015

Nyt på værelset!

Johans legetøjssamling vokser og vokser,hvad den lille gut ikke har fået skrabet til sig! Jeg sorterer ellers med hård hånd og det som han ikke leger med eller er for stor til bliver pakket væk eller foræret til Mødrehjælpen.. Men én reol var efterhånden ikke nok og mon ikke også julen byder på nye legesager? Jeg bestilte en reol magen til den han havde i Ikea og fik den samlet i går. Resultatet er blevet fint synes jeg. Lidt nyt er også sket på værelset,har rykket møblerne lidt og diverse småting, billeder og sådan har fået andre pladser:

                             

               

                          

                          

tirsdag den 10. november 2015

Tidligt juleri!

Var et smut i Tiger i dag lige inden hentetid i vuggestuen - og jeg blev da lokket lidt i fordærv af alle de sjove julevarer! To kagedåser måtte med hjem, til når der skal laves havregrynskugler og guf.. Og en lille cd med julesange, så den hyggelige stemning kan indfinde sig. Kommer helt i decemberstemning her i november - og at vi har brugt aftenen på at spise Mortens And hos mine forældre med hele pivtøjet hev også stemningsbarometeret en tak op. Kom an december, jeg er KLAR! ;-)

                                     

mandag den 9. november 2015

Influenzaramt!

Sygdommen har gjort sit indtog her på matriklen og jeg er ramt af influenza.. Dagen har stået på te i lange baner og næsepudsning til hudløshed. Øv, føler ikke jeg har tid til sygdom! Heldigvis har Johan været i vuggestue så jeg kunne få en lang lur på sofaen.. Lidt produktivitet har der også været plads til. Der kom nemlig en fragtmand med en reol fra Ikea og den samlede jeg sgu lige (indsæt stærk arm smiley!). Nu vil jeg drikke dagens kop te nummer 20 og tage meget varm tøj på - Johan skal hentes på cykel i dag. Så regn, hold lige en pause!

                                     

søndag den 8. november 2015

Søndagssolskin

Det har været en skøn weekend, i går stod den første på fødselsdagsbrunch hos en veninde og et par hyggelige timer der, i aftes var vi så inviteret ud hos et vennepar at spise og drikke lidt rødvin. Jeg havde lige nået at bikse en brownie sammen inden og købt noget is - vores tjans var dessert. Hyggeligt aften, den blev da 1 før vi var hjemme, Johan blev puttet i weekendseng derude og sov fint indtil han kom i en dyne og ud i bilen og hjem - dejligt det kunne lade sig gøre! I dag er nogen i husstanden lidt mere "træt" end andre (læs ikke mig heldigvis!) - så jeg drog selv afstemmes Johan i vognen og nyde det skønne novembervejr: solskin og semi-lunt... En tur i parken blev det til. Skønt!

                                   

                                   

                                   

torsdag den 5. november 2015

Torsdagssnegle!

Har fri i dag og jeg NYDER det! At jeg kan mærke lidt sygdom på vej snakker vi ikke højt om - doper lige halsen med varm the og håber på det bedste... Udover at jeg har kunnet nå til bunden af vasketøjskurven for en gangs skyld og at her faktisk ser nogenlunde ud herhjemme, så har jeg også fået bagt en omgang kanelsnegle, været på genbrugsrundfart i øsende regnvejr... Nu skal der lige prioriteres lidt kaffetid med tæppet på og så skal Johan hentes :-)

                           
                                

tirsdag den 3. november 2015

Stuen!

Jeg har hjemme-studiedag i dag, så i anledningen af jeg lige har ryddet op, så får I lidt billeder af vores stue. Det sidste af Johans legetøj er kommet ind på hans værelse nu, han leger alligevel ikke i stuen mere. Så det ser også pænt og ordentligt ud i stuen nu uden legetøj og skum-legegulv. Det er en lille stue, men rigtig hyggelig og med plads til det som der er brug for; sofa, bogreol, tv'et og tændte stearinlys! :-)

                   

                             

                  

                            

søndag den 1. november 2015

Til 1 års fødselsdag!

I dag har vi været til 1 års fødselsdag hos vores venners søde lille Carla. En dag med alt hvad sådan en fødselsdag byder på af lækkerier. Hovedpersonen fik legedyr og lidt tøj af os - og så havde jeg tegnet et lille kort til hende i dagens anledning! Alt faldt i god jord og det var bare en hyggelig dag med boller, lagkage og fuld knald på alle ungerne, Johan havde det herligt med at lege med en masse andet legetøj end det han har hjemme og der var dømt fri leg på værelset - ren kaos ;-)