mandag den 29. juni 2015

Planlægning!

Vi er så småt ved at tænke på Johans første fødselsdag, den 15/7 er det et år siden han kom til verden. Det er gået SÅ stærkt! Har købt lidt ind til pynten, synes det skulle være farverigt i temaet. Så fandt de her ballon-ting i Fætter BR! Regner med dagen står på besøg af familie og venner, tænker vi skal have to slags kagemand: pålægskagemand og almindelig med en masse slik og flag i lange baner til desserten. Har også allerede købt hans fødselsdagsgave fra os, glæder mig sådan til at fejre vores snart store knægt!


søndag den 28. juni 2015

Sommer og sol!

Og søndag.. Det dejlige vejr stornydes. Vi har ordnet have i dag og ellers står den på udendørs aktiviteter i det dejlige solskinsvejr. Johan og jeg tog også et smut på yndlingslegepladsen imens farmand vaskede bilen, og tjuhej - der er en lille sommerfyr, der elsker at gynge! Er han ikke skøn i shorts og sandaler, moren smelter ihvertfald!


lørdag den 27. juni 2015

Til 3 års fødselsdag!

I dag har vi blandt andet været til hyggelig børnefødselsdag hos Cecilie, der bliver 3 år! Og enhver pige i den alder er jo vild med "Frost" så vi fik lækker kage i det rette tema! Og hun fik pakker i lange baner, fra os et puslespil, malebog og perler til at lave halskæder. Børnefødselsdage er så hyggelige - glæder mig til at vi skal holde Johans første en af slagsen. Liiiige om snart!



fredag den 26. juni 2015

En gåtur!

Her til eftermiddag pakkede jeg Johan i klapvognen og gik en tur igennem den nærmeste park og ned at handle ind. Skønt med en gåtur og frisk luft til st starte weekenden på, og nogen blev forkælet med en bolle til hjemturen! Om en uge har jeg ferie, eleverne blev sendt på ferie i dag med rundbold og is, så dejlig fredag ind til videre. Vi slutter den nu af i sofaen med slik og film.. God weekend derude!



torsdag den 25. juni 2015

Her bor Johan!

Så er den lille fyrs værelse blevet færdigt! Hvad der før var et pink prinsesserum har fået en overhaling med maling og nyt gulvtæppe - og vi er svært tilfredse med resultatet.. Med både pusleplads, "bibliotek", seng, et lille bord og stol til at sidde og tegne og andet, samt opbevaring til legetøj, diverse plakater og pynt - er det blevet et rigtigt hyggeligt rum!






onsdag den 24. juni 2015

En souvenir!

Min lillesøster har været med Skoleskibet Danmark ude at sejle - og med hjem fra Carribien havde hun forskellige ting som fx krydderier og så fik vi denne. En eksotisk grøn the. Fantastisk med sådan en slags gave - elsker god the og det er fedt at have et rejseminde fra hende, som hun har købt og fragtet helt om på den modsatte side af jorden!

tirsdag den 23. juni 2015

Sankt Hans!

Her til aften har vi traditionen tro fejret midsommeren med mine forældre. Sankt Hans aften er nemlig også min mors fødselsdag, så vi har været hjemme hos mine forældre at grille, hygge i det gode vejr og gynge for Johans vedkommende. Pludselig skiftede vejret om og det blev lidt koldt, så bål blev droppet - til fordel for friske jordbær med vaniljecreme indenfor i varmen. Dejlig sommeraften!



søndag den 21. juni 2015

Store flyttedag!

Pyha, ligger i sengen i vores nye hus mens begge mænd sover ved min side og det styrtregner ude.. Opsummering af dagen: flytte, sætte ting på plads, slæbe kasser, spise flytte-pizza og knokle rundt. Er SÅ brugt - bliver helt dejligt at komme på arbejde og "slappe" lidt af i morgen, haha! Men alt er flyttet og nu mangler vi at få alle småtterier og habengut på plads, det bliver så fedt. GODNAT!

torsdag den 18. juni 2015

Stem!

Husk det nu, brug jeres demokratiske ret og stem. Hvad end I stemmer på! Min stemme går til faktisk en endnu mere rød stemme i år end jeg "plejer" - Så ja jeg håber på en rød valgsejr.. mine øjne har danskernes holdning taget en uheldig drejning imod mere fremmedhad og egoisme. Jeg stemmer for en mere barmhjertig flygtningepolitik; folk på flugt fra krig og rædsel er IKKE nassere! Og så skal vi være forgangsland for en grønnere politik generelt! Ikke mindst synes jeg bunden af Danmark løftes. Åh, jeg synes det er tarveligt alle de børn og unge, der ender i en negativ spiral nedad pga. den sociale arv, det ser jeg tilfælde af på mit job HVER dag - og den kurve skal vendes! Hvad stemmer I og hvorfor?

tirsdag den 16. juni 2015

Fine sommersager!

Både i fredags røg der lidt med hjem til Johan fra h&m og fik også hentet en lille pakke med udsalgsgodter fra idaT. Så nu er ham Johan blevet forkælet igen. I Tiger røg der lidt "ragelse" i kurven, er nem at lokke med solbriller i en skøn grøn farve!


mandag den 15. juni 2015

11 måneder!

I dag er det 11 måneder siden den lille krudtugle blev født. Om én måned bliver han et år!!! Han er nu en viljestærk, sjov og stærk gut, der har travlt med at lære at gå ned gåvognen, han kan ikke kravle helt. Men står på alle fire og vipper, og møver sig så hen over gulvet på soldatermanér. Han trives i vuggestuen, har fire tænder og spiser næsten alt. Er vild med rugbrød, lasagne og har smagt is (ja, jeg er ikke hellig!). Nå ja, og så er han verdens dejligste Johan!

søndag den 14. juni 2015

Søndagsbagning!

Det har været en praktisk søndag i dag. Vi har mange små hængepartier, da der er nok at se til for tiden. Så imens Johan tog en næsten tre timer lang middagslur (hvilket er sjældent, vi taler normalt 1,5 time!) - nåede jeg at gøre lidt rent, handle ind, rydde op og at bage; pizzasnegle, pølsehorn og banankage. Ser helt frem til ugens madpakker! En dejlig hjemmedag uden projekter i huset andet end at være omme med en flyttekasse, det har været helt dejligt. Vi sluttede dagen af med et visit hos mine forældre til takeawayaftensmad og hygge!


lørdag den 13. juni 2015

Ikea!

Vi har været afsted hele den lille familie til det svenske møbelparadis.. Ingen flytning uden et besøg! Og vi har virkelig tømt butikken: ny seng, madrasser og sådan, ting til Johans værelse, tæpper, lamper og småting.. Pyha det var dyrt!! Vi spiste selvfølgelig kødboller i restauranten og det synes Johan også var RET lækkert.. Han fik ellers sin helt egen omgang børnepasta, men det var min mad han ville have! Da bilen og medbragt lejetrailer var fyldt, trillede vi hjem i regnen medbringende kanelsnegle. Mums! Nu har vi sat alle kasserne af omme i huset og nu skal der slappes af! Sådan en tur er sgu hård ved en, haha.. Nu glæder jeg mig bare til næste weekend hvor vi flytter ind i huset!

fredag den 12. juni 2015

Sommer på Torvet!

Så kom solen endelig frem og der kunne nydes sommervejr! Nød allerede solens stråler midt på eftermiddagen, da jeg blev lokket af 7. klasse ud til at spille rundbold i det gode vejr! Så drønede jeg hjem og hentede Johan i vugger, ned med ham i paraply-klapvognen og trille ned gennem gågaden i lidt butikker og vi mødtes derefter med manden, der skulle ind og drikke en fyraftensøl med kollegaerne. Vi slog os til selskabet og fik henholdsvis en iskold øl til mor her og juice til Johan.. Vi endte med at blive helt til kl. 19.15 efter at aftensmaden også var indtaget, jeg hoppede lige ned efter en bolle, frugt og lidt mælk så mindstemanden også kunne få mad. Simpelthen en hyggelig eftermiddag! At vi så glemte alt om bilen og fik en p-bøde, det er bare ærgerligt men skidt pyt.. Mit humør er stadig i top ovenpå sådan en dejlig begyndelse på weekenden!




mandag den 8. juni 2015

Til Pixibøger!

Køber løbende ting og sager til Johans børneværelse, denne gang en lille opbevaringsboks til hans Pixibøger.  Tænker den skal stå på en lille tallerkenrække, hvor hans bøger skal opbevares, er sikker på det bliver SÅ fint! Jeg kan ikke vente til vi skal indrette.. Lige om snart!

søndag den 7. juni 2015

Selvforkælelse!

Dét her er opskriften på afslapning! Vi har haft SÅ travlt i dag med malen, opsætning af gardiner, tur i Silvan efter haveredskaber, postkasse og meget mere - så der SKAL også være tid til at være lidt god ved sig selv.. Aaaah!

lørdag den 6. juni 2015

Haveliv!

Hold nu op vi nyder at have græs og grønt lige uden for vores dør. Sådan en have er livskvalitet - havde ikke regnet med at jeg ville udvikle mig til en Søren Ryge, men smukke planter er altså toppen.. Det hele står så flot lige nu! Og at man så også kan lufttørre vasketøjet og nyde solen i den lille krog - det er da ren idyl. I dag har manden malet og jeg var i Jysk og købe havehynder, rullegardiner og andre småting til huset.. Mange bække små, vi kommer tættere og tættere på kunne flytte ind! Nu vil jeg pakke Johan i vognen - og så er det om at grille hos mine forældre, de har hjulpet til idag og passet Johan. Så vi fik skam også lige spist jordbærkage undervejs, de skal jo have lidt forplejning for alt deres hjælp!




fredag den 5. juni 2015

Solskinsvejr!

Det har været det dejligste vejr både i går og i dag - vi har tilbragt meget af tiden udenfor i haven, imens manden knokler med malerpenslerne indendørs. Jeg har både haft tidligt fri i går og i dag, så timingen kunne ikke være bedre! I dag på denne grundlovsdag har vi både fejret fars dag - manden fik en kurv med lækkerier da vi stod op i morges - men vi fejret også at jeg i dag officielt er blevet fastansat. Hold nu op hvor er det bare fedt. Så starten på weekenden kan ikke blive meget bedre!

onsdag den 3. juni 2015

Et velkommen til!

Imens vi var godt igang med malerpenslerne her i weekenden, så bankede det pludselig på døren! Det viste sig at være vores nye naboer og deres piger, der kom for at sige velkommen til og overrække os en fin buket, et hjemmelavet kort med børnetegninger og en flaske rødvin! Ej hvor er det skønt, vi blev så glade - så føler man sig velkommen i kvarteret! De skal helt sikkert inviteres ind på en kop kaffe når vi er kommet på plads. Så indtrykket af vores omgivelser indtil nu, det er da bare super godt!

tirsdag den 2. juni 2015

Små sko!

Har været ude og investere i prewalkers, drengen gider ikke kravle men kæmper for at komme op og stå og gå, så han skal have nogle sko der støtter godt.. Det virker sindssygt at give 329kr for SÅ små sko, men de er nu også lækre!