torsdag den 30. april 2015

Varme hveder

Det er vel en tradition - og jeg er ikke overskudstypen der bager dem selv. Næh, nej der blev bare en pose færdigbagte af Aldis de billigste! Fantastisk spise med riiigeligt smør og pålægschokolade, det bliver ikke bedre og nemmere! Nu står den på tiltrængt forlænget weekend (og jeg har fødselsdag lørdag, jubii!)..

onsdag den 29. april 2015

Pakkepost!

Har endnu engang klikket lidt hjem til Johan.. Den forkælede dreng! Denne gang fra idaT, det er så lækkert og blødt og jeg elsker deres prints.. Og priserne er også gode - der er altid 10% rabat (bare søg på #idat på instagram) og ofte mange nedsatte varer. Jeg har givet 250kr i alt med levering for nedenstående; cardigan, body, bukser, hjelm, hue og halsklud, billigere end h&m næsten!




tirsdag den 28. april 2015

Navnekop!

Der findes ikke ret mange navneting med Johan, jeg har ofte kigget efter dem forgæves! Men fandt den i Blåvand af alle steder.. Mange ting til børn i dag er ren design og farvekoordinerede - det her minder mig om min egen barndom og hvad der for mig er et "ægte" børneværelse. Det er også sådan et værelse jeg gerne vil lave til Johan. Med hyggeligt læsehjørne og plads til leg, bøger, tingeltangel, rod og hvad der hører sig til, ikke et udstillingslokale til de helt "rigtige" møbler og evigt klinisk opryddeligt! Koppen skal bruges til opbevaring af farvekridt tænker jeg?

mandag den 27. april 2015

Ting der glæder!

Vi har haft en skodnat, Johan er feberramt pga. tænder og så snottet, så han har max sovet sammenlagt to timer.. De voksne ikke engang det halve! Stadig sløj i morges var lig med barnets første sygedag, og jeg overlever på kaffe i dag. Pyh! Heldigvis har min mor været forbi med kanelsnegle fra bageren og fine tulipaner.. Det er noget der glæder på en øvdag!


søndag den 26. april 2015

Helt nede i gear!

Det må man sige denne weekend er.. For manden er som skrevet afsted på "se-fodbold-spis-kød-og-drikke-bajer-tur" til Hamborg med nogle kammerater, og jeg havde caféplaner med mere.. men da Johan har en bisse mere på vej, der har resulteret i let feber, pyller og uendelige mængder snot (!) - ja så er det blevet en lidt anden weekend end planlagt. Omend stadig dejlig, for har fået slappet dejligt af og ikke lavet nul og nix! Så her er glimt fra weekenden indtil nu; kaffe, hyggesokker og selskab af en lille fyr, der gerne holder i hånd og ser tegnefilm!



fredag den 24. april 2015

Fredagsslik

Købte en pose lækkerier med hjem i dag, vi har spist hjemmelavet pizza og Johan sover allerede. Meget træt dreng efter en lang uge - så nu skal der ses Hobitten og hygges med dyner i sofaen, og nydes lidt tid sammen. Manden min skal nemlig til Hamborg resten af weekenden og se fodbold. Jeg har heldigvis også gode planer.. men først: afslapning og hygge!

mandag den 20. april 2015

Velkommen sol!

Det lugter lidt af sommer i dag.. Sol og varme, ballerinaerne er luftet og ditto bare arme - da vi nød en time i solen i mine forældres have efter arbejde. Sol og varme er SÅ velkommen. Lige til at blive høj af!

søndag den 19. april 2015

Solskinssøndag

Dagen startede med rundstykker fra bageren og kaffe - og vi sov til helt til 8.30 (luksus ift. Johan der normalt er frisk 6.45!). Og ellers har dagen bare gået med at nyde forårssolen i haven hos nogle venner: kaffe, medbragt jordbærtærte og andre lækkerier nydt på terrassen af både voksne og børn!


lørdag den 18. april 2015

Spilhygge!

Det har været så skøn en lørdag, der har budt på barselsbesøg hos et vennepar der lige har fået en lille Karoline, vi har været ude at gå en tur i solskinsvejret og fik os en kaffe to go, som blev nydt på en bænk i solen. Og så har vi sluttet dagen af med take-away, spil og rødvin med et andet vennepar. Vi har jævnaldrende drenge, og de fik leget lidt inden de faktisk utroligt nok lagde sig til at sove samtidigt - så de voksne kunne hygge.. En fuldendt lørdag i mine øjne!

fredag den 17. april 2015

Den nemme løsning!

Efter jeg er startet på arbejde er der ikke den store tid i køkkenet, vi ender ihvertfald tit med nemme løsninger som færdige pizzabunde osv - og det samme når man har lyst til hjemmebag men ikke orker at skulle købe alle ingredienserne med mere. Super nemt, smager godt! Så fredagshyggen er sikret. God weekend til jer!

onsdag den 15. april 2015

9 måneder

Endnu en sygedag hjemme og jeg fordriver tiden med at gøre lidt mentalt status. Johan bliver nemlig ni måneder i dag.. Tyg lige på den, han er et år inden vi får set os om! Tiden går så sindssygt stærkt med et barn, føler jeg lige har født ham - og føler samtidigt med vi har haft ham altid! Han er den dejligste dreng. Viljestærk, glad og let til smil, elsker mad, musik og når der sker noget omkring ham og så er han meget nysgerrig! Har en tand på vej, kan stå på alle fire men vil så gerne kravle at når han så skal fremad så styrtdykker han ned i gulvet med hovedet først, fordi der er så meget fart på, er brølestærk i benene og mavemusklerne, spiser selv hapsere og hælder gerne vand ud over sig selv eller laver bobler. Min frække lille dreng! Der er så vildt at tænke på at for bare 9 måneder siden var han en lille nyfødt der intet kunne og så se hvad han kan nu..



tirsdag den 14. april 2015

Ramt!

Jeg vidste godt hvad klokken var slået da jeg hentede en træt, uoplagt lille mand med røde øjne i går. Vuggestuepesten havde først fået ram på de voksne og så Johan! 38,5 i feber, totalt pyller, 11-tallet ud af næsen, vil kun sove på mig.. Stakkels lille fyr! Og gæt hvem der er syg igen, selvom jeg synes det gik den rigtige vej og en arbejdsdag i går gik nogenlunde? Mig!! Så er bedste venner med strepsil og varm the og stuebordet flyder med snotklude.... Godt der er en basse der elsker at se tv og gider tage lange lure med/på mig!! Sygdom, forlad venligst vores hjem!


mandag den 13. april 2015

Forårets overtøj!

En ny forårsjakke og gummistøvler skal der også til når man er startet i vuggestue. Sko er super dyre selv i størrelse mikro, men jeg fandt de fine brune begyndersko hos Babyhome til 200kr og det kan man ikke klage over.. Godt man har tålmodighed til at suse rundt på internettet i et stykke tid! For nej, jeg nægter sgu at give 799kr for en jakke til ham, fordi den er med æble eller viking på, så synes jeg 240kr er mere passede. Hurra for Name It! Ja mærkerne er lækre og flotte, men det er også mange timer på arbejdet sådan en sag koster. Så hellere købe billigt men i fin kvalitet og bruge pengene på oplevelser med ham!



Nemme knækbrød

Bagte knækbrød i søndags, de er nemlig fantastiske til madpakken og er SÅ nemme at lave. Køber sådan en mix, tilsætter 300g mel, 3 dl vand, 1 dl olie, 1 tsk bagepulver og lidt salt. Rulles ud og bages i 25 min ved 175 grader. Nemt med nemt på!

søndag den 12. april 2015

Små glæder!

Det er små ting der er luksus engang imellem.. Fx et at nyde at købe fine blomster med hjem.. bare fordi! God søndag derude!

lørdag den 11. april 2015

Fanø!

Vi kom afsted - manden er i bedring og dopet med panodil og det er kun halsen der driller i dag for mit vedkommende, 7-9-13! Så vi har haft en hyggelig dag med svigerfamilien i deres sommerhus. Frokostbord, en gåtur ned efter is, der blev samlet grankogler og holdt i hånd med kusine Clara. Ren hygge i skønt forårsvejr inden det begyndte at styrte ned! Dejligt at man så sad inde og sluttede af med varm suppe til aftensmad. Godt vi kom afsted trods sygdom! Trætheden sidder stadig i os, så forhåbentlig kan det blive til en god film i fjerneren og en kop the når Johan er puttet?

onsdag den 8. april 2015

Til madpakken!

Har prøvet at lave de der stenalderbrød før, og synes de smager af hø. Men nu gav jeg en bageblanding fra Svansø en chance, når nu den kostede en 5'er i en rodekasse! Og faktisk blev det et fint resultat, har lavet et stort brød og små "muffins" til madpakken. En nem omgang - og en anbefaling herfra!

tirsdag den 7. april 2015

Vuggestuestart!

Det er en stor dag i dag - Johan er startet i vuggestue, og det er gået smadder godt! Farmand var afsted med ham og sendte MMS'er til mig i løbet af dagen, så jeg også kunne "være lidt med" og se hans rum med cykelhjelm og hans lille grønne rygsæk! Så nu er han på Sommerfuglene og er en stor dreng! Det er gået godt med leg med de andre, sangleg, lidt rugbrødshapsere og så gik turen hjem med en søvnig fyr. I morgen skal han være der lidt alene og allerede fredag skal han prøve at sove en lur dernede. Mor her er lettet over at det bare er gået som smurt i dag!




mandag den 6. april 2015

På cykeltur!

Vi har fået indviet cykelstolen med en lille tur i solskinsvejret! Johan synes det var en fest og klappede mig på ryggen imens.. Så nu er han klar til at køre afsted mod vuggestuen fremover. I morgen starter han - manden har fri resten af ugen. Så vi håber han får kørt ham ind hurtigt, ellers er mormor stadig klar til at hjælpe til.. Store dreng altså!

søndag den 5. april 2015

Påskeferie

Nyder de sidste to dage her inden påskeferien er ovre. Vi skal ikke noget påskerelateret før næste weekend pga. skiferien, men vi har fået pakket ud, handlet ind, slappet af og så har jeg været ude at gå en laaang gåtur i det skønne vejr og set på alle de smukke forårsblomster. Fint og forårsagtigt, sneakers og min nye jakke - og solbrillerne på!! Bliver helt høj af det her vejr.. Nu har Johan lagt sig til en eftermiddagslur, manden er til ishockey og jeg vil drikke en STOR kop kaffe!

Duty-free

Vel hjemme fra skiferie.. Meget lang køretur, vi kom hjem kl 1.30 efter at have kørt siden 8! Det er gået fint at have ham med, nåede mere på ski end forventet takket være min mutti. Udover gode oplevelser har vi også lidt andre gode sager med hjem. Livigno er nemlig toldfri, så ud over slik og sådan noget som bestemt også var billigt, kom der lidt forkælelse med hjem til mig. Jeg ELSKER Clinique, men det er hundedyrt herhjemme!




torsdag den 2. april 2015

Postkort fra Livigno!

Skiferien nydes med skiløb, shopping, god mad, hygge, kælketure og latté macchiato i rigelige mængder!