onsdag den 31. december 2014

Godt nytår!

Håber I kommer godt og sikkert ind i 2015! Må det blive lige et så fantastisk år som 2014. Er dog ret sikker på den bliver svær at toppe med baby og bryllup! Vi skal ud til et vennepar hvor vi bliver ti vokse og en håndfuld småbørn. Menuen står på tapas til forret, derefter oksemørbrad med bønnesalat, kartofler og rødvinssovs - og desserten er Mississippi mudpie a la brødrene Price. Det skal nok blive godt! I går købte værtinden og jeg ind sammen med resten af byens befolkning.. Rent helvede.. Vi skal mødes allesammen kl 16 og lave maden sammen. Nytårshattene er købt, værtindegaven fikset og champagnen er klar.. Godt nytår!


mandag den 29. december 2014

Damejulefrokost

Det har været en dejlig eftermiddag i dag. Har nemlig hygget med de dejlige gymnasieveninder, skønt at ses allesammen, især efter nogen har været i hhv. Cambodia og Sydkorea de sidste mange måneder! En omgang julefrokost a la samskudsgilde, herunder kage og snolder (ja tak!) og mange timers hygge og snak. Søde Anette havde en lille julegave med hjem - et Starbucks krus af den fjernøstlige slags til min samling. Tak! En rigtig god dag, og skønt med hygge ovenpå en morgen, der lige startede med jeg kørte op i en anden bil, da de ikke havde saltet vejene hvor jeg ville købe ind. Øv øv et chok at få, der skete heldigvis ikke andet end materielskade på vores lille Swift, Johan sov videre i autostol imens jeg snakkede med føreren af den anden bil, der skal mere til at slå sådan en lille sovetryne ud af kurs da...!

lørdag den 27. december 2014

Min bedste julegave!

Selvom Johan nok er den mest forkælede af os tre, så fik jeg virkelig også mange gode gaver i år! Har fået blandt andet en regnjakke af manden, lækkerier fra Clinique af både søster, svigerinde og svigerforældre. Lidt musik fra min søster, gavekort til Matas og Musikquizzen spil af svigerne. Ja og udover det på billedet fik jeg skitøj af mine forældre, men det er svært at tage billede af! Og vi fik i fælles gave også en cykelstol af dem, penge af mine bedsteforældre og en raclette af svigerne, som jeg ikke lige har taget billede af. Men den aller bedste gave.. Det var en kæmpe overraskelse. Da alle gaver var pakket op var der endnu en der blev fundet frem: den smukkeste halskæde og et kort, der fik mig til at tude.. fra manden og Johan. Nøj hvor blev jeg glad og overrasket!!


fredag den 26. december 2014

Julefrokost

Vi har været til ædegilde hos min farmor i dag - en rigtig hyggelig dag med masser af mad, snak, pakkeleg og alt hvad der hører sig til! Johan hyggede sig med grandfætter Lauge og hver deres øl, høhø! Fik dælme raget nogle pakker til mig i pakkelegen.. Jeg lader billederne tale for sig selv:



torsdag den 25. december 2014

Johans julegaver

En lille mand på fem måneder kan virkelig høste gaver, det er simpelthen for vildt! Af os fik han en Darth Vader bamse, et puslespil, en dvd og en cd. Af mine forældre fik han en kælk, en snurretop, en bog, lanmeskindsfutter og skihandsker. Af min farmor et togsæt, af mine bedsteforældre penge, og min søster havde købt solbriller og høreværn (kommende rock-baby der skal til koncerter!). Af hans farmor og farfar fik han Bodil Kjær, en fed jakke, spisesæt og juniordyne/pude og af min svigerinde og børn fik han en flyverdragt! Så ja, han er ihvertfald dækket ind til skiferie i 2015 med udstyr. Det er vildt så mange pakker, der stod Johan på - forkælede lille unge! Mest interessant var faktisk papir og bånd, små hjerner - små fornøjelser. Og så kælken selvfølgelig, han blev trukket rundt i indenfor af morfar ;-)


Juleaften!

Vores første som en lille familie. Det var sådan en god dag igår! Vi tog om og spiste frokost og hyggede hos mine forældre og Johan åbnede lidt gaver. Hen på eftermiddagen kørte vi hjem og gjorde os klar og nåede ar se Disney's juleshow inden turen gik hjem til mine svigerforældre. Aftenen i nøgleord er god mad, hygge, mange gaver og en Johan der næsten ikke sov, man er vel selskabspapegøje. Det blev til en formiddagslur og en lille time mellem 19-20.. Ellers var han vågen til kl 00.00 hvor vi lå hjemme i sengen igen. Vildt! Men han hyggede sig bare og var ikke sur eller tvær. En dejlig juleaften!




tirsdag den 23. december 2014

Lillejuleaften!

Dagen før dagen.. Og den er gået med gåtur i regnvejr - hallo hvid jul kom lige! Vi har hygget hos mine forældre med guf, kigget på juletræet for Johans vedkommende og en noget så ujulet aftensmad som shawarma og nogle arabiske brød med forskelligt fyld til aften - jaja, det kan mærkes på min families kærlighed til det arabiske køkken, at jeg i mine spæde teenageår boede i Mellemøsten! Bagefter kørte vi et smut forbi er hus her i byen, som er kendt for deres julepynt! Slap af Getrud Sand har fået frie hænder... Stakkels naboer!! Hvis ikke jeg får tjekket ind i morgen, så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske jer en rigtig god jul allesammen!




søndag den 21. december 2014

Juleindkøbstur!

Det har været sådan en hyggelig dag i dag, kl 8 vågnede Johan og vi startede ud med lune rundstykker og hygge. Så kørte vi over grænsen og købe sodavand, slik og sådan. Den lille bamse sov hele vejen derned, synes det var en fest at kigge på slik og sidde i indkøbsvogn og sov hjemad igen. Nu har vi lige set håndbold bronzekampen, Johan tager en lille lur og manden er gået i køkkenet for at lave bøf i folie med flødekartofler, mums jeg glæder mig! Imens ligger jeg her i sofaen i hyggetøjet og med dynen på. Det er sgu søndagshygge der vil noget!

lørdag den 20. december 2014

Til julefrokost

Så er årets julefrokost hos min mands familie overstået - en masse god mad og nogle hyggelige timer, sådan en julefrokost er ikke der værste. Johan har været meget vågen, for man skal jo nødig gå glip af hyggen. Så vi gik en lang tur i kulden bagefter så han kunne få en god lur! Også meget rart ovenpå den helt store omgang julelækkerier. Anden juledag er der julefrokost i min familie, glæder jeg mig også til!


onsdag den 17. december 2014

Hjemmelavet værtindegave!

Jeg se været forbi en veninde i dag på kort visit - hun bød på the og julelækkerier. Rigtig hyggeligt, det er ikke så tit vi ses! Jeg havde lige pakket lidt af konfekten ind jeg lavede den anden dag, og så har jeg købt en julethe til hende, hun er en ivrig thedrikker, så hendes navn stod nærmest på den. Både hende og hendes kæreste var ret vilde med Johan, der bare charmede amok idag med grin og jeg ved ikke hvad, så kan være min basse har sat gang i noget familieforøgelse, haha! Kunne være hyggeligt med endnu en veninde med baby ihvertfald.

mandag den 15. december 2014

Juleguf

Har været igang med at lave lækkerier på det seneste! Den anden dag en omgang havregrynskugler og idag lidt konfekt. En omgang med nougat og frysetørret hindbær på toppen. De andre ren marcipan med sukkerkugler. Lavede også en roulade med nougat i, men fik ikke lige taget et billede. De er kommet i den søde juledåse jeg har haft nogle år efterhånden. Det er så hyggeligt at lave og for mig er det bare lig med at julen er lige om hjørnet. Glæder mig til at prøvesmage med en kop kaffe i aften!



Fotogaver!

Har sendt disse afsted til familie og venner - har været igang med at lave julekort. Synes de blev lidt "retro" a la Disney's Juleshow med kristtjørnen, skrifttypen og den grønne farve. Uanset hvad pryder nisse-Johan i striktrøje kortene. Selvfølgelig! Har også bestilt små kalendere til bedsteforældre og oldeforældrene.. Synes det er en nem gave at give til bedsteforældre og sådan.
Har også været igang med at lave billeder i rammer vi kan give, også et enkelt til os selv med et pletskud af Johan. Jeg har bare valgt nogle af de bedste billeder, vi har fået taget i løbet af de sidste fem måneder (ja, han bliver 5 måneder i dag ham Johan, tiden går alt for hurtigt!) - og så har jeg fremkaldt dem direkte fra mobilen. De fleste billeder har vi nemlig på mobilen, det er godt nok sjældent man hiver det almindelige kamera frem i hverdagen. Det er meget nemt med app'en og billigt også, og synes faktisk kvaliteten er ret god! Dette er ikke sponsoreret, næh det er en helt oldgammel anbefaling uden at jeg er betalt for det.



søndag den 14. december 2014

Tredje søndag i advent!

Endnu en dejlig søndag. Dagen er er gået med et smut hjem og spise frokost hos mine forældre - stort koldt bord eller mini julefrokost om man vil. God mad og hyggelige timer! Da vi gik hjem sent på eftermiddagen gik vi en lille tur ned gennem byen og kiggede på alle lysene. Meget fint - men jeg savner sgu noget gran og røde hjerter!


lørdag den 13. december 2014

Lørdagshygge!

Det er så skønt med weekend! Manden er hjemme og den får fuld skrald med hyggelige aktiviteter.. Vi har i dag været ude at gå en tur. Johan fik indviet vinterhue og handsker, sødt med sødt på! Og så fik manden købt julegaver og byttet nogle fødselsdagsgaver, vi hyggede på Portlands med henholdsvis øl og latté, og så kørte vi her til eftermiddag ud og fik handlet ind til tapashygge, som er aftenens hyggemad.. Mums altså!



fredag den 12. december 2014

På besøg ved oldemor

Johan og jeg har tilbragt formiddagen hos min farmor - hun havde inviteret på rundstykker og kaffe, og mine kusiner, der har babyer på Johans alder var selvfølgelig også med. Så hyggeligt! Vi fik taget nogle gode billeder af dem, og de var meget interesserede i hinanden. Lille Ida ved siden af ham er en måned yngre, men vejer over et kilo mere - Johan er en lille klejn en, selvom han spiser godt! Min farmor er en meget frisk dame på 76 år, så en forholdsvis ung oldemor er hun også, det er altså ret fedt!



torsdag den 11. december 2014

Den rette julestemning

Lidt billeder fra de sidste par dage hvor vi har julet igennem.. Risengrød til aftensmad, spist pebernødder som Maria har bagt til os, kalenderlyset brænder derud af, Johan og jeg ser Bamses julerejse når han får grød, de sidste gaver er pakket ind og det lille juletræ er en fin udsigt om aftenen her i lejligheden.. Åh december du er herlig!






onsdag den 10. december 2014

Shopping i Ribe

Der er så mange fine små butikker i Ribe, især er der en meget lokkende og dyr(!) børnetøjsbutik der hedder Spirevippen.. Åh retro-hjertet banker lidt hurtigere derinde...! Mine køb blev dog i den lidt billigere ende. Til mig selv blev det til "gavebogen" skrevet af Bonderøvens kone, som jeg fandt i en boghandler til 50kr - kuup! Opskrifter, krea inspiration og flotte illustrationer.. lige mig! Der var også farligt meget fint brugskunst i diverse butikker. Men lod være, er nok også bedst ifølge manden. Ha!

tirsdag den 9. december 2014

Juletur til Ribe!

Har tilbragt en hyggelig eftermiddag i de brostenselagte gader. Vi var inde i domkirken og kigge lidt, i lidt butikker og vi spiste kage, drak kaffe og nød kridhvide boller med smør på Queedens Gaard. Det hyggeligste sted! Fandt lidt småting i et par butikker - skal jeg nok lige hapse et billede af. Ribe er bare så hyggelig med de gamle huse og synes næsten det lignede Jullerup Færgeby ved vandet. Så kom man lige i endnu mere julestemning..






lørdag den 6. december 2014

Shopping i Hamburg

Har fået de fineste sager med hjem i rygsækken.. Vi faldt over mange små butikker med lækkert og lidt anderledes udvalg. Dejligt med andet end de sædvanlige high-street mærker!  Priserne var virkelig også noget at råbe hurra for i det tyske. Både mad, drikke og ting og sager - meget billigere! Desuden kom et retro armbåndsur, lidt julethe og kaffe også med hjem. Og et krus fra Starbucks, som jeg samler på og lidt boligmagasiner, ikke mindst! Johan fik ikke en eneste ting... Bortset fra at vi hamstrede babymad på glas med hjem i det lokale supermarked. Ja tak, når det koster en tredjedel af hvad det koster i Danmark.. Fed souvenir ikke, haha!
                           



Hamburg!

Hjemme igen fra en helt igennem hyggelig familietur - det er gået så godt med at have Johan med.. Sov godt i bilen både frem og tilbage, og han opførte sig godt på diverse caféer med mere.. Man kan sagtens tage på storbyferie med en knap fem måneder gammel baby. Hvis bare man sørger for at indlægge små pauser og dropper fine restauranter sent på aftenen! Vi har oplevet julemarkeder, drukket kaffe, set på mennesker og huse i St. Pauli,  shoppet i skæve og fede butikker i Schanze, spist currywurst mit pommes og simpelthen bare suget til os og fået en på opleveren alle tre. Dér gør vi gerne igen!