tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår!

Håber I kommer godt og sikkert ind i 2014 - og ikke mindst får en dejlig aften! Vi skal ud til et vennepar hvor den står på lækker mad. Vi skal have tapas til forret, lækkert kød med alskens tilbehør til hovedret og fransk chokoladekage til dessert. Leveret udefra, så nemmere kan det bare ikke blive!


Godt nytår derude!

fredag den 27. december 2013

Bolignips

I dag har jeg trodset regnvejr og menneskemylder, og været i Storcenteret og bytte nogle gaver. Havde fået sager som jeg skulle byttes. Kom i stedet hjem med en endnu et fint lyshus fra Kähler og ikke mindst en minipude fra Ferm Living. Synes den er så fin i gyngestolen!



torsdag den 26. december 2013

Årets julegavehøst!

Har simpelthen fået en masse lækre i år, det gør jeg hvert år - men bliver lige imponeret og glad hvert år!
Ud over det viste, så fik jeg også nogle penge, et gavekort til slagter, håndklæder, nogle glas, shampoo/balsam og en parfume :-)
Her har I årets høst:

Ny rygsæk fra mine forældre

Lækker striktrøje fra min kæerste

Så flotte øreringe fra min kæreste



Har I fået nogle dejlige gaver i år - og ikke mindst har I haft en god jul?

onsdag den 25. december 2013

Min juleaften!

Så blev julen 2013 også overstået! Jeg havde en dejlig aften med min familie. Det er sidste år, hvor min kæreste og jeg ikke holder sammen - men vi var både hos hinandens forældre om eftermiddagen og lige på runde da gaverne var pakket ud. Vi fik danset om juletræ, set Disney's juleshow - det er ikke jul uden - og selvfølgelig fik vi gaver i bunkevis og spiste mad til vi revnede. Lige nu er jeg stadig så mæt, at jeg ikke helt kan overskue familiejulefrokost med hele molevitten i dag. Men klarer det nok :)

Glædelig jul til jer, håber I havde en dejlig aften?





mandag den 23. december 2013

Caféhygge på lillejuleaften!

I dag har jeg brugt det meste af dagen i rigtig godt selskab, men en masse af de gode gamle gymnasieveninder. På café, da vi endelig fandt et sted - nøj der var mange mennesker i byen på denne 23. december. Fik en lækker sandwich og nogle gode timer med hygge.. Dejligt med en omgang hygge her på dagen før jul.

God jul derude, i morgen kigger jeg nok ikke herind! :)



søndag den 22. december 2013

Fjerde adventsgave!

Så blev det sidste adventssøndag dette år, og min har stået på julefrokost hos min kærestes familie - med voldsomt meget mad og hygge. I morges stod jeg op til sidste adventsgave, og den var bare rigtig god: en fin neglelak, som kom på med det samme - julegrøn og det hele. Og en lækker parfume!

Har I haft en god adventssøndag?


lørdag den 21. december 2013

Juletræshentning!

Det er ikke helt værst det her juleferie!

Der blev hentet juletræ med familien

Og vi fik lidt mad på hjemvejen: citronvand og...

Stjerneskud! Så bliver det ikke mere oldschool

Håber I nyder ferien?

fredag den 20. december 2013

Julebio

Juleferien er skudt igang på fuld udblæsning, med lur da jeg kom hjem, take-away fra Sunset og en tur i biffen og se Hobitten (som var SÅ god!). Mange dejlige juleferiedage venter om hjørnet. Det er så godt!

torsdag den 19. december 2013

Hjemmelavet konfekt

Jeg har i dag haft fri fra arbejdet, og det betyder at jeg har haft god tid til at nå en helt masse ting. Alle de der ting man skal nå inden jul! En af dem, var at få lavet årets julekonfekt. I år blev det til lidt men godt: en nougatroulade og små stykker konfekt med valnødder og krymmelpynt. Har prøvesmagt en enkelt inden de røg i fine dåser, uhm - jeg elsker konfekt!



onsdag den 18. december 2013

Badedragt!

Skal man ikke give sig selv gaver? Det synes jeg i hvertfald! Har forkælet mig selv med en badedragt der skal bruges når vi skal på ferie i uge 7.. Mon ikke der er plads til maven på det tidspunkt også :-)


tirsdag den 17. december 2013

Retro sengesæt!

Her i weekenden shoppede jeg et sæt babysengetøj fra Katvig. Jeg fik det med 25%, og det virker rigtig lækkert. Og så er jeg vild med retrolooket. Det er vidst noget med at det mærke er gået konkurs?


mandag den 16. december 2013

Tredje adventsgave

I går stod jeg op til denne pakke, en rigtig god en af slagsen! Den indeholdte nemlig bodyscrub og butter og en badesvamp. Ingredienserne er lækre og økologiske, så den kan jeg vidst godt smøre mig ind i med ok samvittighed :)

søndag den 15. december 2013

Tøsejulefrokost!

Sløv søndag.. Det er vidst det den har stået på herhjemme i dag, jeg er simpelthen så uendeligt træt. Men så må jeg jo tage hjem lidt tidligere, det er lige med at huske på hvad søvnmangel gør ved en gravid krop ;)
Det var bare sådan en hyggelig julefrokost igår, værtinden havde lavet så meget lækkert julemad - frikadeller, tarteletter, flæskesteg, rødkålssalat, risalamande og meget mere. Uhm! Og imens de andre kastede sige over bowle og alt det spændende, ja så holdte jeg mig til min børnechampagne, haha!

God søndag derude, håber I er lidt mere effektive end undertegnede!




fredag den 13. december 2013

Her på det seneste...

Er jeg gået hen og blevet lidt småtyk..For endelig er jeg blevet gravid! Jeg er nu i 12 uge og synes at nu kan det deles med omverden. Vi er så glade og jeg har været til en scanning allerede i uge 7, da vi ingen anelse havde om hvor langt jeg var henne. Man kunne se en lille klump og et blinkende hjerte.
Og er så småt gået igang med at forberede mig lidt! Så der er købt et sæt neutralt tøj og en fin uro.

Bloggen kommer nok også til at blive lidt præget af babyhalløj, sådan er det - men det må I finde jer i!



torsdag den 12. december 2013

Julestemning

Jeg har haft fri fra arbejde i dag, og det var bare dejligt! Sov længere end jeg plejer og fik god morgenmad. Bagefter gik jeg en lang tur, og ned i byen for at købe den sidste julegave for i år! Det var helt hyggeligt at gå rundt i gågaden der er julepyntet, det hjælper lidt på decemberstemningen.
Over middag aftalte jeg at købe bagels og så blive hentet af min mor nede i byen, og hjem og spise frokost med hende og min søster der knokler med gym-opgave - og storesøster kunne lige hjælpe lidt..

En rigtig dejlig og tiltrængt fridag!

søndag den 8. december 2013

Adventsgave nr. 2!

Dagens pakke i Mataskalenderen var et sæt med neglepleje fra Mavala. Har prøvet håndcremen, og den virker lækker. Tiltrængt er hele sættet egentlig, for jeg har virkelig tørre vinterhænder for tiden!

Har I lavet noget spændende på denne adventssøndag?


lørdag den 7. december 2013

Sne!

Stod i morges op til snevejr, det er nu hyggeligt! Og det gør at jeg kommer i lidt mere julestemning :)
Dagen startede så med lidt morgenmadshygge, inden vi tog ud for at besøge et vennepar. De har været tre måneder i Australien, så de var savnede! Nu har jeg sendt kæresten til firmajulefrokost, og selv forskanset mig på sofaen med rester fra Bone's, tæppe og håndbold på skærmen..

Go' lørdag derude!

fredag den 6. december 2013

Fredagshygge!

Vi havde egentlig talt om at tage ud at spise i aften, men endte med i stedet at hente en boks fra Bones med kød, salat og kartofler - og mums det var godt! Bagefter stod den på film; jeg havde givet kæresten Django i fødselsdagsgave. Dyner i sofaen og ren råhygge, dejlig aften!

God weekend til jer!

torsdag den 5. december 2013

En masse lækkerier!

Min kæreste har allerede fået julegave fra arbejdet, og det er også noget jeg kan nyde godt af! For i år er det nemlig en termokurv fyldt med en masse lækkert: vin, chokolade, chips, kaffe og så to flotte Rosendahl stager i en fin julerød farve. Jeg klager ikke!

At jeg så ikke har udsigter til gave på arbejdet er en anden sag, hurra for at være offentligt ansat ;)




onsdag den 4. december 2013

Fødselsdag!

I dag er det min dejlige kærestes fødselsdag - desværre vidste jeg at det ikke kunne blive til meget fejring fra min side.. Havde fri kl 19 pga møder!! Så jeg stod op 5.30 og lavede morgenmad på sengen til ham, for fejres skulle han ;) Da fik fri drønede jeg hjem til svigermekanikken hvor han var inviteret på muttis mad  og nåede lige frem 19.45 til desserten. Tror vi tager ud at spise fredag for at fejre det sammen - for det skal fødselsdage altså!


mandag den 2. december 2013

Adventsgave nr. 1

Jeg får adventsgaver af mine forældre, nemlig dem fra Matas. Og i går åbnede jeg så den første pakke: indholdet er rigtig fint, skintonic, 3-i-1 rens og scrub fra Plaisir og så nogle svampe. En gave der i hvert fald kan bruges :)

Får I adventspakker eller kalendergaver?

søndag den 1. december 2013

Glædelig første december!

Så er noget af julepynten kommet op og kalenderlyset er blevet tændt. Det er blevet den lette løsning med en stage i år, synes jeg har rigeligt at se til - så orkede ikke at stå med gran og ler :-)
Har I fået tændt lysene og pyntet op derude?