mandag den 30. september 2013

Ny lampe

Vi har været ude at købe en ny lampe, da den vi havde i stuen var gået i stykker. Og godt for det, den samlede så uendeligt meget støv! Vi endte "bare" med en rispapirslampe, de havde en masse forskellige (og dyre!) lamper i glas og metal, men kunne ikke lide en eneste af dem.. Synes faktisk den har et rigtig hyggeligt lys!

lørdag den 28. september 2013

Cupcakes!

En hel igennem stille og rolig dag med afslapning og hygge på programmet, lige som jeg foretrækker det! Jeg har fået bagt banancupcakes med chokoladetopping og fint pynt..

Håber I nyder lørdagen?

mandag den 23. september 2013

Solsikker!

Tror aldrig jeg sådan for alvor bliver fan af mandage! Synes altid det er så hård en opstart efter weekenden, men jeg er nok ikke ene..
Derfor må man gøre det nemt for sig selv, fx ved at forkæle sig selv med flotte blomster..

God mandag derude!

fredag den 20. september 2013

Filmhygge

Nu skal den næste time eller to gå med at se Iron Man 3 og spise en masse snolder og drikke oldschool sodavand med dyner inde i sofaen. Weekend, jeg er fan!

søndag den 15. september 2013

Efterår!

Har været en rigtig hyggesøndag idag.. Dagen har nemlig både stået på indendørshygge, en omgang tomatsuppe med hjemmebagte boller til frokost, og så er jeg i efterårets anledning hoppet i rigtig hyggeligt tøj: masser af strik og mine nye støvler. Vi har nemlig også været en tur i Marbæk og gå en lang tur og nydt den flotte natur. Jeg elsker efteråret!
 

tirsdag den 10. september 2013

Klar til zumba!

Jeg har meldt mig ud af fitness fordi jeg kom der alt for sjældent, og så er det for dyrt.. Til gengæld har jeg igen meldt mig ind i gymnastikforening, som har zumbahold to gange om ugen! Gik der også i sidste vintersæson, og det er virkelig rart at vide man skal til noget fast. Så kan det suppleres med lidt løbeture i ny og næ!
Tøjet ligger klart, for på de travle dage når jeg lige hjem og så afsted. Har købt nye letvægtssko, det gør det meget nemmere at lave de rigtige bevægelser. Og så gør det jo ikke noget at de passer til resten af mit træningstøj - var der nogen der sagde lilla!

lørdag den 7. september 2013

Kagedate!

Har haft den bedste lørdag i godt selskab! En veninde jeg har kendt siden folkeskolen er endelig flyttet hjem til Danmark igen efter at været flyttet til Holland hvor hendes kæreste er fra, og nu bor de så her - dejligt at have hende hjemme igen. Vi havde en hygge/shoppedate idag, hvor vi startede med at spise frokost sammen, endda udenfor i det gode vejr. Bagefter var vi i lidt butikker men besluttede os så for at tage i storcenteret og spise desserten på Aunt Betty og kigge i Søstrene Grene derude. Mums den brownie og latté jeg fik var god! Virkelig skøn lørdag!



søndag den 1. september 2013

Weekendcupcakes!

Det har været en dejlig weekend med kagebagning, hjemmebagte boller og god kaffe til morgenmad, afslapning og luftning af løbeskoene på programmet..
Jeg er fuldt ladet op til en uge med fart på, god søndag til alle jer!