søndag den 30. juni 2013

Nemme sandwich

Vi havde lige lyst til noget nemt mad, så jeg købte nogle friske baguettes og lavede dem med salat, rød pesto, mayo og parmaskinke. De blev SÅ gode og dejligt nemt :)
Hvad har i fået til aften på denne søndag?

lørdag den 29. juni 2013

Frokostbøf!

Nyder "ferien" - jeg har jo nogle forpligtelser ift. jobsøgning og a-kasse halløj, men prøver stadig at holde lidt sommerferie. Idag har den stået på frokostdate med to veninder på Jensens Bøfhus. Gode bøffer og selvfølgelig ekstra sovs og kartofler, muuums!

God weekend derude :-)


fredag den 28. juni 2013

Til 1 års fødselsdag!

Det er nemlig hvad vores fredag har stået på - vores vennepars lille fantastiske Cecilie bliver 1 år. Nøj tiden flyver derudaf, kan huske sidste sommerferie hvor jeg lige var kommet hjem fra Italien og mødte det lille vidunder første gang og hun faldt i søvn imens jeg holdte hende. Årh!
Men den nu store piges forældre havde inviteret til boller, det store kagebord, kaffe og hvad der hører sig til. En rigtig hyggelig dag har det været. Og det indkøbte Duplo og trælegetøj faldt i moderens smag - og det farverige papir var populært ved fødselaren!

Skøn dag :)

onsdag den 26. juni 2013

Eksamensfest!

Først stod den på dimission på skolen med fotografering, champagne og taler. Bagefter skulle vi hjem og gøre klar til fest om aftenen, jeg har stået i køkkenet igår og idag. Menuen stod på frikadeller, kartoffelsalat, tærte med bacon, tærte med oksekød, grøn salat, tomat/mozerellasalat, flutes og forskellige småting. Og til dessert havde jeg lavet to lagkager, en med Nutella og banan og en med klassisk lagkagefyld. De blev rigtig gode!

Og verdens bedste gaver fik jeg også.. Kaj Boyesen aben, blomster, penge, køkkenmaskine og lækre ting og sager, skøønt :-)

Meget glad nyuddannet lærer :)

Velkomst med jordbær med chokolade, kransekage og asti

Dækket op til det store bord ;)

Lagkager med marcipanovertræk og pynt :)

Alle mine skønne gaver!

mandag den 24. juni 2013

Ny titel!

Jeg kan nu kalde mig lærer! Sluttede af med et 12tal, og er lykkelig over at jeg endelig er færdig. På skolen kom mine forældre med asti og skålede tillykke. Da jeg kom hjem stod kæresten med mere boblevand og en KÆMPE gave til mig! Han har købt en Kenwood køkkenmaskine til mig, og jeg kneb altså en tåre, for dét havde jeg ikke regnet med!
Nu skal jeg bare nyde eftermiddagen, og onsdag efter dimission holder jeg eksamensfest for familien :)

Sikke en afslutning må man sige!

søndag den 23. juni 2013

Sankt Hans aften

I aften er det jo Sankt Hans aften, og dermed også min dejlige mors fødselsdag! Aftenen har stået på lækker grillmad i mine forældres sommerhus. Vi var nervøse for regn, men det regnede ikke - tilgengæld kom vi for sent til bålet! Så der sørgelige rester nåede vi, men hverken sang eller at se heksen blive brændt. Hyggeligt var det dog!
Havde købt en bikini, en bluse og en lækker creme til min mor, og det faldt heldigvis i god jord :)

Har i fejret Sankt Hans?

PS: i morgen kl. 9 skal jeg til min sidste eksamen, så kryds lige fingre ikke? ;)

fredag den 21. juni 2013

Læsetid!

Hold nu op det står ned i stænger idag! Desværre skulle jeg ud i regnen og på posthuset for at sende en pakke.. Da jeg alligevel var nede i byen fik jeg købt en fødselsdagsgave.
Nu har jeg fået smidt det våde tøj, lavet en kop the, tændt lys - og så vil jeg lige tage en tørn med mit psykologikompendie inden jeg skal hjem til en veninde og drikke hvidvin og spise bagels.

God weekend til jer!

tirsdag den 18. juni 2013

Sommermad

Åh, jeg har godt nok haft lyst til at grille i dag når vejret nu er SÅ lækkert! Men nu måtte vi hellere prøve at holde madplanen, og lidt sommerligt var det jo også :)
I aften stod den nemlig på kyllingefilleter med masser af krydderier lavet i ovnen, halve bagte kartofler som lige fik lidt olie og krydderier og så kom de også i ovnen. Dertil broccolisalat, som jeg bare elsker!

Hvad har i fået?

mandag den 17. juni 2013

Mandagshygge

Vi trænger til hygge, så jeg har bagt en banankage, brygget en kande the og så skal der flades ud i sofaen. Har lige købt Kusmi the til bare 100 kroner for den store dåse.. Det er billigt :-)

God mandag aften derude!

søndag den 16. juni 2013

Pølsehorn!

Har bagt pølsehorn, bare det bedste til frokost! Plejer at bruge opskriften fra Amo bøgerne, den bliver altid god :)
I stedet for at lave dem som jeg plejer, så prøvede jeg at folde brødene, så kan der nemlig være en masse ketchup inden i og de holder sig lækre i længere tid!


Opskrift:

Du skal bruge:
500 g mel
150 g flydende magarine
50 g. gær
2,5 dl mælk
lidt sukker
lidt salt
kechup
pølser
æg til pensling og sesamfrø

Sådan gør du:
Rør gæren ud i mælken. Herefter tilsættes de andre ingredienser og dejen æltes og skal hæve godt 20 minutter. Lav to kugler, som begge rulles ud. Derefter skæres de i 8 stykker som smøres med ketchup og pølserne skæres i halve, placeres på dejen og "pakkes ind". Pakkerne pensles med æg og drysses med sesamfrø. Derefter bages de ca. 15 minutter.

Velbekomme :)

fredag den 7. juni 2013

Det skal fejres!

Fredagen er allerede startet godt ud - for min kæreste har fået 12 til eksamen, så det skal vi i hvert fald fejre. Så jeg har købt jordbær, chokolade og bobler!
I dag skal vi også til rejsegilde hos vores venner og grille hos et andet vennepar - det bliver dejligt :)



onsdag den 5. juni 2013

En tur på café

Grundlovsdag og dermed fridag for os begge herhjemme! Vi har blandt andet været ude at gå en tur i det dejlige solskinsvejr og endte spontant med at spise lækker caféfrokost på Café Chr. 9. nede på Torvet. Jeg fik tærte, salat og en kold hyldeblomst-drik. Mmmm!

mandag den 3. juni 2013

Bachelor-blomster!

Så har jeg været til eksamen i min bachelor i dag, og det gik rigtig godt! Jeg nåede at blive rigtig nervøs, men det gik godt inde til eksamen. Jeg fik 10, og er så stolt! Min opgave sagde de lå til en middel karakter, men mit mundtlige forsvar lå til et 12-tal, så det gav 10 i alt. Fedt :)
Har fejret det med kaffe i haven hos mine forældre, en tur ned  i byen og spise is med en veninde - og så har vi fået bagels til aftensmad og jeg har købt fine blomster til mig selv, det skal til!

Så lige nu, der er jeg bare glad med glad på!

lørdag den 1. juni 2013

Farverige negle

I aften skal vi ud at spise en masse vennepar sammen hos et af parene. Den står på grillmad, rødvin og hygge, og jeg glæder mig ret meget! Er ved at finde lidt tøj frem og der er kommet sommerkulør på neglene.

Håber i nyder første juni og lørdagen :)