fredag den 31. maj 2013

Så er det weekend!

Endelig fredag og tid til weekendfri. Vi går en dejlig weekend i møde, der dog også byder på lidt eksamenslæsning!
I dag har jeg fået forberedt lidt på min bacheloreksamen, som er på mandag. Pyha, den skal bare overståes..
God weekend og aften til jer - her står den på film, snolder og kaffe!



torsdag den 30. maj 2013

Den bedste kaffe!

Så er mine Starbucks-depoter igen fyldt op! Mine forældre har været en tur til Hannover et par dage og blandt andet set Bruce Springsteen koncert (slet ikke misundelig!!). Med hjem havde de lidt god kaffe til mig, det sætter jeg pris på :)
Til stempelkande er Starbucks' altså bare bedst!

tirsdag den 28. maj 2013

Eksamensfejring!

I dag var jeg til eksamen i religion, og jeg fik et 10-tal som jeg bare er super glad og stolt over. Har haft nogle dage med lidt for meget at tænke på og jeg var faktisk ret nervøs for denne eksamen. Det var i ukendte tekster, som noget helt nyt - vi plejer at skrive opgave, som vi så skal op og forsvare.
Min karakter skal fejres med jordbærkage! Man skal forkæle sig selv når man har været til eksamen ikke? :)


mandag den 27. maj 2013

Hæklerier

Hele min dag er næsten gået med eksamensforberedelser - i morgen kl 11.45-14 må i MEGET gerne krydse lidt!
Her til aften trængte jeg til at tømme hovedet kaffe og lidt hækling. Det er det første endelige resultat, en lille flagranke! Den er lidt skæv hist og pist, men er stadig tilfreds. Man skal jo starte et sted ikke? :)


lørdag den 25. maj 2013

Brunchhygge!

Vidste I at det er officielt søsterdag idag? Jeg har fejret det men min lillesøster og en omgang cafébrunch. Mums det var godt! Rigtig dejligt med noget søster-kvalitid, det sætter jeg pris på :)
Vi kiggede lige i butikker bagefter, jeg har købt en lille ting til en veninde jeg skal spise hos i aften. Hun bor pt. i Holland, men er hjemme lige nu, så det bliver også skønt at se hende i aften!

Håber I har en dejlig lørdag derude :-)

fredag den 24. maj 2013

Fredagspizza!

Vi får tit pizza om fredagen, for mig er det rigtig weekend aftensmad - så denne fredag var ingen undtagelse! Det blev til en med serranoskinke, frisk mozzarella og basilikum. Og det var bare ren guf!

Hvad er weekend mad for jer?

tirsdag den 21. maj 2013

Mexicansk!

Dagens omgang aftensmad: enchiladas med stærk kødsovs og dertil grøn salat og krydret dressing. Lækkert!
Og så er der rester til madpakke i morgen, jeg skal være vikar hele dagen - så ved det bliver tiltrængt med en god frokost midt på dagen :)

Hvad har i fået?

mandag den 20. maj 2013

Morgenhygge!

Vi har sovet længe og spist nybagte boller og drukket god kaffe til morgenmad. Nu vil jeg bage chokolademuffins, da jeg skal mødes med nogle veninder senere til kaffe, hyggesnak og lidt kreativitet. Glæder mig :)


fredag den 17. maj 2013

Årets første grillaften!

Jeg været vikar på den skole jeg arbejder på hele dagen, så jeg trængte virkelig til at komme ud og nyde det lækre vejr da jeg fik sent fri. Da min kæreste kom hjem var han helt enig, og det tog ikke mange minutter at beslutte os at skrotte madplanen til fordel for at grille! Vi bor over for en lille købmand og slagterbutik, så jeg provianterede pølser, spyd, salat og kartofler til grillen. Det var ren guf :)

Håber i nyder vejret!


torsdag den 16. maj 2013

Vores altan!

Sikke da noget fantastisk majvejr det har været idag. Mere af det tak!
Har nydt solen med at gøre altanen pæn med blomster og har købt fine farverige hynder til caféstolene i Netto. Så er altanen helt sommerklar :-)

onsdag den 15. maj 2013

Hjemmelavet pizza!

Har også bagt lækker pizza til os, med serranoskinke og frisk basilikum. Mums!
Aftensmaden er allerede spist, for om ikke så længe skal vi hente svigerforældrene i lufthavnen.

lørdag den 11. maj 2013

London i billeder

Vi har oplevet en masse! Ud over at se diverse turistattraktioner som Big Ben og London eye på afstand, så har vi bare gået rundt og suget til os, drukket en masse lækker kaffe, spist god mad, kørt med bus og i undergrund, shoppet og været på museum. En helt fantastisk tur! Ja, jeg kunne godt tage til London igen, det er virkelig en fed by :)


Mange ture med "the tube"


National history museum, kæmpe stort!


Og der var masser af dinoer!


Vi fik afternoon tea, og virkelig lækker kage :)


Var et smut i Camden, så fedt et område!


Hyggelige små områder, kanaler og meget grønt!


God mad! På en pub i Camden :)


Og kaffe på Starbucks. Og de stavede næsten rigtigt ;)


På indisk restaurant, det var vildt lækkert!


Gåture i parkerne, her er det St. James Park :)


Vi sluttede af med sandwich og udsigt til London Eye :)

Souvenir fra London!

Så er vi hjemme igen efter en fantastisk tur til London. Vi kom hjem sent i aftes, og hoppede på hovedet i seng. Jeg har sovet meget længe i dag og er totalt kvæstet, er nemlig blevet snotforkølet, øv bøv.. Men heldigvis kom det først i løbet af dagen, så det er ikke gået ud over ferien!
Jeg er igang med at sortere billeder, så jeg kan lave lidt indlæg om hvad vi oplevede - men først kommer lige de lækre ting jeg har fået shoppet..
Vi var på den helt store shoppetur på Oxford Street og selvfølgelig i Primark - puuuuha der var mange mennesker. Men vi klarede det! Det bedste ved at shoppe i London er det fantastiske udvalg og de gode priser.. Købte en masse basistøj og tingel tingel. Og hvad kan man ikke komme hjem fra London uden? The selvfølgelig:


The fra Harrods til 25 kroner

mandag den 6. maj 2013

Bachelor afleveret!

I dag har jeg afleveret min bachelor! Den har været færdig i en uges tid, men man går da helt og bliver bekymret for at lejligheden skal brænde eller noget andet skørt, så jeg mister den. Haha, det er nok lidt tosset.. Men nøj, jeg er glad for den nu er afleveret - og det skal virkelig fejres med manér. For i morgen tidlig flyver vi mod London! En tur med shopping, hygge, god mad og oplevelser, jeg glæder mig :-)


lørdag den 4. maj 2013

Lørdagshygge!

En dejlig dag har det været.. Har været ude at løbe en tur, slappet en masse af, drukket kaffe og nu har jeg lige bagt en chokoladekage med kokosglasur. Glæder mig til at få et stykke senere!
Min kæreste har været på studie hele dagen, så håber på vi lige kan nå at hygge og slappe lidt af i aften sammen, når han har fået overstået lektierne. Jeg skal afsted til noget fødselsdag i morgen, så der når vi heller ikke at være meget sammen. Heldigvis skal vi til London på tirsdag, åh hvor jeg glæder mig :)

God lørdag til jer!

torsdag den 2. maj 2013

På italiensk!

Vi har fejret min fødselsdag her til aften med at være ude at spise, virkelig lækker mad var det! Vi havde lyst til at tage på Kimanto, som har italiensk mad og sådan. Jeg fik tomat/mozerellasalat, en super godt pizza og tiramisu til dessert. Så lækkert! Nøøøj jeg er bare mæt nu, så vi er hoppet i hyggetøjet og flader ud :-)
Har virkelig haft den dejligste fødselsdag!